Den sidste pathos - krematorierummets arkitektur mellem rationalitets- og patosformler

Del af forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare (SDW). I løbet af de første årtier af det nye årtusinde, har især den del af dødens institutionalisering i velfærdsstaten som angår legemet, undergået en rationalisering. Nye centrale storkrematorier, rustvogne til fire kister og de nye krematoriers kobling til fjernvarmeinfrastrukturen, har affødt offentlig debat. Centraliseringen har imidlertid også muliggjort en koncentration af et vist arkitektonisk overskud udtrykt i de nye anlæg. Projektet ser nærmere på hvordan rumlige aspekter af krematoriedriftens moderne rationalisering bliver ’kompositorisk materiale’ i konkrete arkitektoniske udtryk i hvilke rationaliseringens udtryk væves ind i nogle efterklange af de patosformler arkitekturen har udviklet gennem sit årtusindlange mellemværende med døden.

Kapitel i/bidrag til bog/antologi. Formidlingsartikler. Tidsskriftartikel (Peer reviewed)

Med fokus på krematoriebyggeri fra de seneste to årtier, handler projektet om at undersøge hvordan en allestedsnærværende politisk og ledelsesmæssig trang til effektivisering, træder frem i de bygninger, der i den moderne velfærdsstat indrettes til håndtering af døden.