Bygherrekrav til opnåelse af bedre, billigere, hurtigere energifacaderenoveringer af almene etageboliger opført 1960-1976

Det almene boligbyggeri havde i henseende til volumen sin storhedstid i perioden 1965 – 1975. Periodens byggeri afskaffede stort set bolignøden med funktionalismens metoder og arkitektur, og det umiddelbare resultat levede også op til funktionalismens idealer.

Men allerede 20 – 30 år senere erkendtes de svagheder som lå i de første industrialiserede byggesystemer, og kombinationen af byggetekniske svagheder, social segregering og manglende imagepleje førte til de store renoveringsplaner, som i dag er afløst af 2. generations renoveringer, som dog ses i sammenhæng sammen med boligsociale helhedsplaner og forsøg på at ændre beboersammensætningen.

I hele landet blev der i perioden 1960 – 1974 opført i alt ca. 136.000 almene etageboliger.

Nærværende projekt udarbejder over 2 år rammer for bygherrekrav vedr. større rammeudbud, som kan dække ønskerne om dels bedre og billigere, dels om individulle arkitektoniske løsninger baseret på den enkelte boligforenings ønsker og behov.