Anvendt 3d modellering og parametrisk formgivning

 

PhD projekt for Anders Hermund CITA – Institut 4 - KARCH

 

Hvad kan en parametrisk arbejdsmetode bidrage til indenfor arkitektens fag?

 

Projektbeskrivelse

Det spændingsfelt der er opstået i forbindelse med det digitale byggeri har den lidt besynderlige karakter at det for nogle stadig virker som en fremtidsvision, og for andre allerede er de realiteter der arbejdes ud fra til daglig. Der er med andre ord meget divergerende forståelser omkring Building Information Modeling [BIM] som et generelt begreb og den specifikke danske Bygnings Informations Model [BIM], knyttet til det digitale byggeri [DDB]. Det skaber en rådvildhed som ikke er gavnlig for integriteten i faget. Imidlertid er det min overbevisning at en fælles referenceramme ville kunne bidrage til en langt bedre forståelse for vigtigheden af at være med til at påvirke udviklingen af 3D teknologierne i en plausibel retning, og dermed også sikre sig en kompetence på området så det digitale fundament bliver solidt, ikke mindst blandt arkitekterne.

 

At arbejde parametrisk er at arbejde med en indbyrdes relation mellem de anvendte elementer. Det er for så vidt ikke en ny ide. Tyngdekraften er fx en parameter arkitekterne altid har måttet tage i betragtning, og vindpåvirkning af facader etc. kunne være en anden. Den digitale parametri opererer på en måde der for det første tillader simulering, men dernæst at denne simulering kan bringes ind i formgivningen og blive til en del af designprocessen. Formgivning af en arkitektur ved hjælp af udefrakommende parametre kræver en grundlæggende bevidstgørelse omkring arbejdsmetoden – i særlig grad udgangspunktet. Kan parametrene anvendes til at opstille en ramme der ikke blot faciliterer modellering af organisk amorf arkitektur, men som bliver en selvrefererende logik og en anden måde at tænke og formgive på?

 

Den nye form for parametrisk formgivning er ordnet gennem en opstilling af indbyrdes afhængige forhold, der fungerer i en bestemt topologi, sat i system ved hjælp af parametriske digitale værktøjer. Det interessante i denne sammenhæng er således både udvalgskriterierne for de applikerede parametre og måden hvorpå de applikeres.

 

Hvordan ændrer den måde arkitekturen anskues på? Bliver de nye måder at tænke på i formgivningsprocessen reflekteret ud som en bredere forståelse, en ny anskuelse, nye kriterier for arkitekturen? Hvad betyder denne del af IT revolutionen for arkitekturen, og hvordan kan dette paradigmeskift bruges konstruktivt i den arkitektoniske praksis?