Go' Aften Danmark: Østjysk arkitektur

Press/Media: Press / Media

Description

Bud på god og dårlig arkitektur i Østjylland II
Lektor Boris Brorman Jensen fra Arkitektskolen Aarhus giver for tiden sit bud på god og dårlig arkitektur i Aarhus - i TV2s program Go’ Aften Østjylland.
Den 16. april gjaldt det højhuset Prismet i krydset Silkeborgvej/Viborgvej, som han mener er et eksempel på, ”hvor galt det kan gå, når arkitekter forsøger at bygge højhuse uden at have forstand på det”. Han kalder bygningen ”en dværg”, fordi den ikke er høj nok til at være et højhus, men samtidig er den ”’et tårn’ i øjet på Den Gamle By”. Boris Brorman Jensen forestiller sig Prismet gjort betydeligt højere og iklædt en anden facadebeklædning.
Mere positivt ser han på Åhusene, i alt ni punkthuse i ti etager, der skyder op på Søren Frichs Vej, lige inden for Ringgaden, på den grund som tidligere husede Det Danske Trælastkompagni. De første fire huse er opført og ifølge Boris Brorman Jensen et udtryk for en nødvendig fortætning af byen. Han kunne dog godt ønske sig ”mere eksperimenteren med genren” i næste etape.

Subject

Arkitekturanmeldelse
Period16 Apr 2012

Media contributions

1

Media contributions