Verdens ældste stenarkitektur: med arkitektens øjne

Louise Kjær Christoffersen, Alette Lena Skov-Hansen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Abstract

På Malta og Gozo findes der rester af 18 megalit-templer. De er rejst i det 4. årtusinde f.Kr., og har været i brug gennem cirka 1.000 år. I september 1994 styrtede et af disse templer delvist sammen, og det blev startskuddet til et større dokumentationsarbejde. Denne artikel omhandler undersøgelser af templet Ta’ Hagrat, der ligger på det nordvestlige Malta ved byen Mgarr. Ta’ Hagrat blev opført i perioden 3.800-3.600 f.Kr., og er dermed et af de tidligste maltesiske templer, og samtidig et af de mindste. Det består af to sammenbyggede templer, hvoraf det mindste antages at repræsentere et udviklingsled mellem de tidlige underjordiske gravkamre udhugget i klippen og de efterfølgende overjordiske kultanlæg bygget af store sten. Undersøgelsen omfatter en fotogrammetrisk opmåling og en beskrivelse af templet og dets tilstand i ord og tegninger. Med udgangspunkt i denne registrering udførtes forskellige arkitektoniske analyser af templerne, idet den maltesiske megalitarkitektur hidtil fortrinsvis er undersøgt og beskrevet arkæologisk. Artiklen omhandler først en beskrivelse af det fotogrammetriske opmålingsarbejde Dernæst en undersøgelse af templernes placering i landskabet og placering i forhold til kystlinjen samt templernes orientering i forhold til verdenshjørnerne. Artiklen omhandler derefter en undersøgelse af templernes arkitektoniske træk, herunder den planmæssige opbygning, konstruktionsprincipper, materialer, trilithon-indgange, rumlige forhold og overgange. Endelig omhandler artiklen en undersøgelse af forskellige geometriske forhold i templerne udfra teorien om at templerne er konstrueret efter nøjagtige matematiske beregninger og geometriske principper.
OriginalsprogDansk
TidsskriftSfinx
Vol/bind21
Udgave nummer3
Sider (fra-til)107-113
Antal sider7
StatusUdgivet - 1998

Emneord

  • Arkitektur
  • Malta
  • Templer

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater