The Value of Architecture: SAVE or Science?

Kapitlet vedrører SAVE og diskuterer hvordan og med hvilke metoder bygninger og bymiljøers kulturelle værdier kan evalueres.
Evalueringssystemer til vurdering af arkitektur- eller byområders kvalitet er endnu ikke fuldt udviklet i de nordiske lande, selv om der har været en stigende interesse i flere år. Fra et historisk perspektiv er denne interesse en reaktion på de radikale ændringer, som byer og landskaber har gennemgået siden efterkrigstiden. Usentimentale nedrivnings- og saneringer fandt sted uden særlig respekt for værdierne i den eksisterende bygningskultur.
I slutningen af 1980'erne sluttede Danmark sig til Europarådets Granada-konvention af 1985, som angik bevarelse af Europas arkitektoniske kulturarv. Dette resulterede i større vægt på bygningsbevarelse og førte til udviklingen af den danske kulturarvs undersøgelse af arkitektoniske værdier i miljøet (SAVE). Vurderingsmetoden var oprindeligt tænkt til at evaluere bygningsarv og kulturelle værdier af byer, men i dag omfatter den også moderne bygninger og bymiljøer (Kulturarvsstyrelsen, 2011, s. 8).
I Sverige er der ikke udviklet nogen specifik metode eller udbredt analytisk værktøj som SAVE, men foreningen Bygningskulturvårdsföreningen støtter borgere og myndigheder i deres bestræbelser på, at evaluere den kulturelle værdi af det byggede miljø. Norges Nationale Trust er en frivillig forening, et fond og en ejendomsindehaver. Siden 1845 har foreningen udviklet ekspertise inden for restaurering og vedligeholdelse af historiske monumenter. Det er baseret på personligt medlemskab, men kommuner, institutioner og organisationer kan også få medlemskab.
Dagens bredere efterspørgsel efter kvalitative evalueringssystemer skyldes dels det store antal eksisterende bygninger og byområder, der skal renoveres enten til reduktion af energiforbrug eller transformation til ny brug. Sådanne interventioner skal ledes af en passende analyse af kulturelle aspekter i sammenhæng med sociale, økonomiske og miljømæssige værdier. Men som nævnt findes disse systemer ikke som generaliserede internationale standarder eller som digitale programmer og er derfor ikke så let implementeret som kvantitative evalueringssystemer som LCA, LCC eller DGNB.