Urban Seascapng: How to live not just by the sea but with the sea

Den urbane kystlinje er et omstridt sted, der markerer mødet imellem hav og by. I århundreder har kystbyerne udvidet sig og overtaget områder, hvor der engang var hav. Disse landvindinger har ødelagt habitater for planter og dyr, mindsket biodiversiteten og ikke mindst forurenet vandet.
Havet har med andre ord været et sted, som den gængse form for byudvikling har kunnet udnytte til egen vinding. Imidlertid er et endnu mere grundlæggende problem med vores nuværende udvikling af kystbyernes havnefronter, at de ikke er i stand til at imødekomme de vandstandsstigninger, der opstår som konsekvens af klimaforandringerne. Hertil kommer også det faktum, at vores måde at planlægge mødet mellem by og hav ikke fordrer andre måder at forholde sig til havet på. I dag er et nyt vilkår dog det, at havet nu er begyndt at svare igen med vandstandsstigninger og hyppigere stormfloder som opstår på grund af klimaforandringerne. Indtil videre har den primære måde at håndtere denne udfordring bestået i at bygge forsvarsorienterede og mekaniske kystsikringer, der kan kontrollere vandet ved at holde det ude, som man eksempelvis ser det med havnemure og pumper. Disse tiltag er alle symptomer på den reaktionære – snarere end proaktive – tilgang, der karakteriserer vores måde at adressere klimaforandringer i byerne på.
Som et alternativ til denne reaktionære form for kystsikring præsenterer nærværende ph.d.-afhandling konceptet ’Urban Seascaping’ i et forsøg på at gentænke byudvikling ved kysterne fundamentalt. Intentionen med projektet er at udforske, hvordan havets egen natur kan gøres til en aktiv del af det sociokulturelle bylandskab og dets fremtidssikring. I øjeblikket er naturbaserede løsninger på klimatilpasning i fremvækst, ligesom den grønne omstilling af vores havnebyer er blevet mere vigtig end nogensinde før – særligt i lyset af de hurtigt fremstormende deadlines, der
er givet af IPCC og Parisaftalen. Her er fordelene ved natur-baserede løsninger mange. De kan reducere de værste effekter af stormfloder og erosion ved kysterne. De kan også indfange CO2 og producere oxygen. Og de kan filtrere forurenet vand og dermed skabe habitater for biodiversitet.
Med dette afsæt søger nærværende ph.d.-afhandling at svare på følgende spørgsmål: Hvordan kan kystbyer i Danmark integrere havet og dets livsformer på måder, der kan bidrage til at gentænke byudvikling i lyset af vandstandsstigninger og hyppigere stormfloder?