Tilgang til Transformation af Kulturmiljøer: En Fælles Fortælling

I Danmark findes bebyggede helheder, som afspejler lokalforank­rede fortællinger og som kan kategoriseres som kulturmiljøer. Kulturmiljøbegrebet har ikke en officiel definition, men det repræsenterer et kommunalt planlægningsbegreb, hvilket afhandlingen tager afsæt i. I dag definerer Slots- og Kulturstyrelsen kulturmiljøer ved: ”et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”, hvilket har rødder i de første definitioner af kulturmiljøer fra 1990’erne. Kulturmiljøer kan udpeges i kraft af helheden, hvorfor det er integriteten, som tilvejebringer fortællingen for stedet. Afhandlingen undersøger, hvad der karakteriserer et kulturmiljø, og hertil afsøges kulturmiljøbegrebets udvikling i lyset af anerkendte værdisætningsmetoder – både danske og internationale. Kulturmiljøer er indlejret i kulturarv, og definitionen på kulturarv er, især henover de sidste årtier, blevet udfordret og udvidet. De første officielle værdisætningsdokumenter er monumentbetonet, men siden har kulturarvsbegreb­et udviklet sig til at omfatte landskaber, bebyggede helheder og hele byer. Ligeledes er kulturarvsdefinitionen blevet udvidet til også at vægte de mennesker, som tilskriver kulturarven en værdi. Særligt udfordrer den australske professor Laurajane Smith, i udgivelsen Uses of Heritage fra 2006, forståelsen af kulturarv og argumenterer for, at menneskers værditilskrivning er dét, der udgør kulturarven. Disse udviklinger giver anledning til at afsøge karakteriseringen af kulturmiljøer ud fra et perspektiv, der vægter det liv, der udfolder sig i kulturmiljøet.

Forskningsprojektet Screening af Kulturmiljøer screenede, i samarbejde med de respektive kommuner, lokalarkiver og museer, over 2100+ kulturmiljøer i 52 kommuner mellem 2015-2020. Afhandlingen tager afsæt i dette forskningsprojekt, men stiller ligeledes spørgsmålstegn ved screeningsmetoden, som fortsat er rodfæstet i en definition, der vægter det fysiske. Ud fra et forskningsfokus, som vægter det liv, der udfolder sig i kulturmiljøet, undersøger afhandlingen, hvad der karakteriserer et kulturmiljø, og på baggrund af denne undersøgelse afsøges, hvordan kulturmiljøer kan tilgås. Sidstnævnte relaterer sig til kommunernes varetagelse af kulturmiljøer, hvortil afhandlingen vil bidrage med undersøgelser af, hvilken tilgang der kan anvendes i transformation af kulturmiljøer. Afhandlingen omfatter to undersøgelser i to forskellige danske kulturmiljøer samt to casestudier af henholdsvis et dansk kulturmiljø og en udenlandsk kulturarvsby. Undersøgelserne benytter metoderne Research by Design og Action Research. Dette ved situationsspecifikke interventioner, der eksperimenterer med kulturmiljøets aflæselighed samt en inddragende og samskabende tilgang. Afhandlingen benytter både metoder inden for den design­/arkitekturbaserede forskningstradition og humanistiske metoder såsom interview og observation. I relation til den udvidede kulturarvsforståelse, som vægter de mennesker, der tilskriver kulturarven en værdi, diskuteres kulturmiljøer i relation til fænomenologisk og sociologisk teori. Desuden inddrager afhandlingen relevant arkitekturteori og stedsteori. Afhandlingens forskning præsenteres i separate kapitler, men er fremkommet ved en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri. Afslutteligt diskuteres afhandlingens samlede undersøgelser, og disse sammenfattes i et bidrag, som kan inspirere den kommunale varetagelse af kulturmiljøer samt informere videre forskning inden for kulturmiljøområdet.

Afhandlingen tilvejebringer et perspektiv på kulturmiljøer, hvor den stedsspecifikke brug af kulturmiljøet indgår som en del af karakteriseringen. Desuden bidrager afhandlingen med indsigt i en tilgang til transformation, som balancerer en ekspertvurdering og de mennesker, der tilskriver kulturmiljøet en værdi. Ved afhandlingens interventioner blev der fordret til forhandling, brug og dyrkelse, hvilket eksemplificerer en tilgang til transformation som rammesætter en kontinuerlig værditilskrivning. Afhandlingen bearbejder ikke transformation af kulturmiljøer, men en tilgang hertil, hvorfor afhandlingens bidrag skal læses som et forstadie til videre forskning inden for dette område. Afhandlingens forskning har tilvejebragt et fokuseret bidrag, hvor livet, der udfolder sig i kulturmiljøerne, er omdrejningspunktet i undersøgelserne. Fremadrettet kan afhandlingens fokus på menneskers tilknytning til steder, som ligeledes indgår i social bæredygtighed, føres ind i en større bæredygtighedssammenhæng. Desuden bearbejder afhandlingens teoretiske perspektiv grænsefladen mellem den immaterielle og materielle kulturarvskategori, hvilket kan inddrages i en generel diskussion om kulturarv.