Teknologihistorisk analyse af brikvævning fra ældre jernalder

Formålet med afhandlingen er at opnå ny viden om tekstiler, redskaber, teknologiudvikling og menneskelige relationer i ældre jernalder i det nuværende danske område. Baggrunden er studier af brikvævede bånd og vævebrikker. Resultaterne opnås gennem teknologihistorisk analyse af brikvævning som design- og konstruktionselement på tekstiler fra ældre jernalder. Den teoretiske indgangsvinkel er chaînes operatoires, hvor brikvævningerne ses som resultat af en kæde af handlinger. Så vidt muligt alle tekstiler registreres, og der udarbejdes statistikker på baggrund af disse data. Til analysen af de brikvævede tekstiler er der udviklet en arbejdsmetode, og der er udviklet en metode til bevaringsvægtet komparativ analyse bl.a. til optimering af datagrundlaget. Analyserne bruges til at vise brikvævningsmetodens anvendelse og udvikling i ældre jernalder. På baggrund af analyserne opstilles der typologier for brikvævningsmetoderne i ældre jernalder og for den måde, hvorpå brikvævningerne oftest er sammenvævede med andre stoffer. Desuden fremsættes begrundede hypoteser om vævens udvikling i ældre jernalder. Der påvises, at der i yngre jernalder eksisterer to parallelle brikvævningstraditioner, en som er funktionel og udføres som del af husholdningsproduktionen, og en som primært er udsmykning og udføres som prestigefyldt håndværk for velstillede kvinder. Desuden vises der en række eksempler på, at det er muligt at nå et antropologisk forståelsesniveau for menneskene og det samfund, de var en del af på baggrund af forståelsen af håndværket bag brikvævningerne.