Atmosfæren, Tietgenkollegiet og Tekstildesigneren: The Atmosphere, the Tietgen College & the Textile designer

Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportRapportFormidling

Abstract



Resumé



Atmosfæren, Tietgenkollegiet & Tekstildesigneren

Denne masterafhandling handler om oplevelse fra et subjektivt perspektiv i mødet med rum og arkitektur. Tekstildesignerne Aggebo og Henriksen har, med udgangspunkt i deres faglighed og i et samarbejde med arkitekterne Lundgaard og Tranberg, skabt stedets unikke atmosfære.

Afhandlingen er opbygget af to dele, som skaber rammen om den overordnede problematik: En beskrivelse af tekstilfagligheden samt den teoretiske udredning af Gernot Böhme og Patrick Jordan. Derefter en analyse af casen på baggrund af valgte teori, som leder over i en redegørelse af tekstildesignernes arbejde med projektet

Det teoretiske afsæt er Böhmes tekst om ”Atmosfære” samt Jordans ”four pleasures”. Grundlaget for afhandlingen er Böhmes tanker om atmosfære. Böhme gør op med den nuværende æstetikforståelse, som har kommunikation om kunsten som hovedfokus. Böhmes nye æstetikforståelse sætter atmosfæren, kroppen og den subjektive oplevelse i centrum arkitekturen. Det gør han, fordi mennesker grundlæggende forholder sig til omgivelserne fra et kropsligt perspektiv, og det er derfor væsentligt, at omgivelserne forstår at involvere brugeren. Jordans ”four pleasures” er brugt til at analysere og kategorisere det emotionelle indhold i casen. Analysen af Tietgenkollegiet viser, at stedet formår at imødekomme de behov, der er hos den moderne forbruger for at kunne relatere sig følelsesmæssigt til produktet.

Tekstildesignernes bidrag til kollegiet findes i overvejende grad i de af Jordans kategorier, som har relation til den kropslige og psykiske velvære. Designerne har på baggrund af deres tekstilfaglighed, med redskaber og metoder herfra, været medskabere af kollegiets atmosfære. Dette viser, at der er lighedstræk og et fælles værdigrundlag mellem Böhmes æstetikforståelse og tekstildesignerens måde at arbejde med. På baggrund af afhandlingens undersøgelser kan det siges, at tekstildesignerens faglighed kan anvendes som grundlag i arbejdet med at skabe atmosfære i rum og arkitektur. Dermed til at skabe oplevelser for mennesker, der dagligt har deres gang her.

OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedDesignskolen Kolding
ForlagDesignskolen Kolding
Antal sider60
StatusUdgivet - 2009

Emneord

  • Atmosfæren, Tietgenkollegiet & Tekstildesigneren

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Ja

Citationsformater