Størrelse, tæthed, forskelligartethed: Det bymæssiges topografisk/topologiske immanensplan?

Paper til Dansk Sociologkongres 2012, CESAU, Aarhus Universitet, 19-20. januar. Arbejdsgruppe: Rummet og byens sociologi.

Halvdelen af jordens befolkning lever nu i byer, hvilket bl.a. giver anledning til teser om, at jordens befolkning er på vej ind i en ny urban tidsalder. Men definitionerne verden rundt på bymæssighed er yderst varierende. For statistisk at tale om by kræver man Frankrig 2.000 mennesker i en sammenhængende bebyggelse med ikke mere end 200 meter mellem husene, i Danmark 200, i Japan 30.000, i Ægypten 11.000. For så vidt er det ganske uklart og forskelligartet hvad den urbane tidsalder vil kunne gå ud på, ligeledes hvad man kan forstå ved bymæssighed.

Formålet med dette paper er at bidrage til diskussionen af primært det sidstnævnte spørgsmål ved at kaste et fornyet blik Louis Wirths klassiske sociologiske definition af byen fra 1938: ”en forholdsvis stor, tæt og permanent bosætning af samfundsmæssigt forskelligartede individer” (1938: 8). Hensigten er at stille til diskussion om - og argumentere for at - dette begreb om bymæssighed fortsat har relevans som en minimal fællesnævner for en sondring urbant|ikke-urbant, der markerer sondringens urbane side. Med Deleuze/Guattari kan denne fællesnævner kaldes det bymæssiges immanensplan eller konsistensplan. Men der vil være flere forudsætninger herfor. Der kan ikke bygges en teori om urbanisme som livsform mere eller mindre direkte på denne basis, som Wirth forsøgte; begrebet må omfatte såvel humane som ikke-humane aktører, således at det åbner sig for andre formål end rent sociologiske; størrelse, tæthed og forskellighed må betragtes som inhærent relationelle, som skalaer, der ydermere ikke nødvendigvis samvarierer, men kan forefindes i vidt forskellige sammensætninger. Endvidere må begrebet kunne forstås ikke blot topografisk, som hos Wirth, men også topologisk, således at nærhed/tæthed, eksempelvis, ikke kun betyder kort rumlig, topografisk afstand, men også nærhed/tæthed i tid, medieret af hurtige kommunikationssystemer. Et således åbnet bybegreb vil det kunne associeres med en mangfoldighed af perspektiver på byen: sociologiske, økonomiske, geografiske, biologiske, teknologiske, politologiske, arkitektoniske, planlægningsmæssige, atmosfæriske o.a., som ikke dækker hinanden.