Så vidt et rum: en undersøgelse af hvordan tekstil kan/skal formgives og placeres for samtidigt at absorbere lyd og danne rum

Afhandlingen ‘Så vidt et rum’ undersøger hvordan tekstil kan eller skal formgives og placeres for samtidigt at absorbere lyd og danne rum. Undersøgelserne tager afsæt i dét forhold, at absorption af lyd er et stigende behov i mange offentlige rum, men at lydabsorptionens arkitektoniske potentiale kun sporadisk er udforsket og udviklet.
Tekstil har gode lydabsorberende egenskaber og desuden væsentlige arkitektoniske kvaliteter. Både tekstilets lydabsorberende egenskaber og arkitektoniske kvaliteter afgøres i høj grad af tekstilets rumlige formgivning og placering. Afhandlingen bygger derfor på den antagelse at der, med tekstil, kan dannes konstruktioner, der fungerer både lydabsorberende og arkitektonisk. Indenfor det arkitektoniske felt fokuseres der på fænomenet ‘rum’.

Afhandlingens hovedspørgsmål ‘Hvordan kan/skal tekstil formgives og placeres for samtidigt at absorbere lyd og danne rum?’ undersøges gennem tre delundersøgelser. Af hver delundersøgelse udledes en række retningslinier, hvis formål er at forsyne designere og arkitekter med tilstrækkelig viden til at etablere arkitektonisk lydabsorption med tekstil. Til hver delundersøgelse anvendes hver sin metode, som dog overordnet kædes sammen af en række fællestræk, bl.a. opstilling af ‘modstande’ og en generel kritisk tilgang til
empirien.

Første delundersøgelse undersøger tekstilets lydabsorberende egenskaber. Først undersøges det hvordan det, via sanseindtryk alene, er muligt at fi nde frem til et tekstil, der er lydabsorberende. Otte tekstiler udsættes for måling af tekstilets absorptionskoefficient og strømningsmodstand samt for direkte sansning. Det konkluderes, at tekstilets lufttæthed, stivhed og vægt er sigende for dets lydabsorberende egenskaber.
Dernæst undersøges det, hvordan tekstil skal formgives og placeres rumligt for mest effektivt at absorbere lyd, først i et forsøgsrum med en lydtrykmåler og derefter i et rørapparat. Over 100 formgivninger og placeringer måles og sammenlignes. Det konkluderes, at primært tekstilets afstand til væggen, mængden af tekstil, dets grad af drapering og foldning, dets spredning i rummet og vinkel ifht. til lydbølgernes retning er afgørende for dets lydabsorberende virkning.

Anden delundersøgelse undersøger hvordan dels lydabsorption og dels tekstil kan danne rum. Undersøgelserne af hvordan lydabsorption danner rum tager afsæt i teorier om lyd og lys og kobler disse til en teori for lydabsorptionens rumdannende egenskaber. Det konkluderes at lydabsorptionen kan danne et ‘halvt rum’.
Tekstils rumdannende egenskaber undersøges ved at analysere et konkret eksempel på rumdannelse med tekstil med tre teorier om henholdsvist transparens, bevægelighed og porøsitet. Det konkluderes, at tekstil kan danne rum både via sin transparens, bevægelighed og porøsitet og desuden at den samme formgivning eller placering kan danne flere forskellige typer rum samtidigt.

Tredje delundersøgelse undersøger hvordan tekstil kan formgives. Tre forskellige tekstiler udsættes for en række formgivningsteknikker og samtidige sansninger af deres materialeegenskaber, derefter registrering af de fremkomne former. Undersøgerens eget sanseapparat anvendes som måleapparat og sanse-og formregistreringerne indsættes på skalaer og sammenlignes. Det konkluderes, at tekstiler med relativt ekstreme materialeegenskaber
danner relativt ekstreme former.

Af de tre delundersøgelser udledes i alt 55 retningslinier og disse afprøves gennem formgivningen af tre lydabsorberende og rumdannende konstruktioner. Afprøvningen viser, at retningslinierne supplerer hinanden godt og derfor tilsammen kan danne afsæt for en formgivning af lydabsorberende og rumdannende konstruktioner, men at retningslinierne er af varierende anvendelighed.

Afhandlingens resultat udgøres af 55 retningslinier om både lydabsorption, rumdannelse og formgivning og desuden af en eksempelsamling på tre tekstile konstruktioner.

Afhandlingen konkluderer, at tekstil så vidt kan absorbere lyd og danne rum samtidigt. ‘Så vidt’ fordi det dannede rum knap nok opleves som et konkret fysisk rum og ‘så vidt’ fordi det rum, der trods alt dannes, er uafgrænset - det findes kun i vores forestilling. Til slut ‘så vidt’ fordi det hvide tekstil fylder rummet.

Der peges på, at en videre udforskning af lydabsorptionens rumlige potentiale, gerne med tekstil som materiale, vil være udviklende for arkitekturen og udvide vores viden på det nye felt, der krydser akustik, arkitektur og tekstil.