Revitalising Building Archaeology

Bidragets oversatte titel: Traditionel bygningsarkæologi som værdifuldt værktøj for beregning af levetider for Livscyklusanalyser

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

135 Downloads (Pure)

Abstract

Formålet med denne artikel er at se, om bygningsarkæologiske undersøgelser kan bruges til at afklare estimater for bygningsdeles samlede levetid til brug for beregning af Livscyklusvurdering.
Da bygninger står for en meget stor del af vores samlede miljøbelastning, og fordi vi antager, at ældre, energioptimerede bygninger samlet set har en langt lavere miljøbelastning end at bygge nyt, er det åbenlyst, at man begynder at interessere sig for præcise beregninger af bygningers samlede miljøpåvirkning. Især sammenligningen mellem helt nye højisolerede bygninger og ældre bygninger, der normalt ikke kan isoleres til så høj en standard – men hvor bygningskroppen til gengæld allerede eksisterer.
For at finde en bygnings samlede miljøpåvirkning bruger man Life Cycle Assessment (LCA), som er en systematisk analyse af hele miljøpåvirkningen af produkter i hele deres livscyklus. Dette omfatter produktion, brug og bortskaffelse i hele livscyklussen og dermed den samlede miljøbelastning divideret med levetid.
Dette viser, hvor vigtigt det er at kunne estimere den mulige fremtidige levetid for en bygning og dens bygningskomponenter for at kunne udføre en troværdig LCA.
Arkitekt med speciale i bygningsarkæologi ved, hvordan man bestemmer alderen på historiske bygninger og kan derfor fortælle, hvor lang tid de har eksisteret. Endvidere kan de vurdere de historiske værdier, æstetiske værdier, give anvisninger på, hvordan man istandsætter og energiforbedrer - og ud fra dette give en kvalificeret indikation af bygningers forventede fremtidige levetid.
For at undersøge om vores antagelse om, at det giver mindre miljøbelastning at restaurere/omdannes frem for at lave et nyt byggeri, er her gennemgået en bygningsarkæologisk undersøgelse af en bygning der var semesteropgave på afdelingen KTR i foråret 2019.
Undersøgelsen viste tydeligt, at en bygningsarkæologisk undersøgelse næsten helt sikkert giver et uvurderligt værktøj til at kvalificere ældre bygningers fremtidige holdbarhed – og det betyder en helt ny måde for arkitekter at bruge en bygningsarkæologiske undersøgelser.
Undersøgelsen viste også, at der mangler en tilsvarende kvalificeret levetidsvurdering for nyere bygninger og bygningsdele opført efter 1950'erne samt for helt nye bygninger.
Det betyder, at der også bør foretages en bygningsarkæologisk undersøgelse af nyere bygninger, hvilket ikke er kutyme i dag. En sådan undersøgelse kan både belyse miljøpåvirkningen af udskiftninger i nyere bygninger og have lige så stor interesse for vurderingen af nye bygningers levetid.
Bidragets oversatte titelTraditionel bygningsarkæologi som værdifuldt værktøj for beregning af levetider for Livscyklusanalyser
OriginalsprogEngelsk
TitelHands on : The value of building culture
RedaktørerChristoffer Harlang, Morten Birk Mortensen, Victor Boye Julebæk
Antal sider11
ForlagGEKKO Publishing
Publikationsdato2020
Sider62 - 73
ISBN (Trykt)978-87-7830-999-0
StatusUdgivet - 2020

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater