Philip de Langes og C. F. Harsdorffs Nyboderhuse: Opførelsen af to-etages huse i Nyboder i anden halvdel af 1700-tallet.

Nyboder i København gennemgår for tiden en større restaurering ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Processen blev indledt med et pilotprojekt i 2011-14 og forventes at forløbe over 7 etaper. Artiklen bygger på en undersøgelse af bygningshistorien, foretaget i forbindelse med Etape 2, der pågår frem til 2020.

De fire stokke eller længer, der er omfattet af Etape 2, er alle opført i anden halvdel af 1700-tallet, over 100 år efter, at de første en-etages nyboderhuse blev opført under Christian IV. På dette tidspunkt blev Nyboder som noget nyt udvidet med længer i to etager, og de nye huse blev primært opført efter to forskellige tegninger, nemlig Philip de Langes og C. F. Harsdorffs. Undersøgelsen af bygningernes historie har gjort det muligt at tegne et ganske præcist billede af husenes oprindelige udseende, og har samtidig givet et indblik i omstændighederne omkring byggesagernes forløb.
Restaureringsprojektet for Nyboder, Etape 2, omhandler både de første nyboderhuse opført af Philip de Lange og de første nyboderhuse opført efter Harsdorffs tegning, hvorfor det har været muligt at afdække forskelle og ligheder de to typer imellem. Historien om opførelsen af de fire stokke beskriver således både det vendepunkt, da man først igangsætter opførelsen af nyboderstokke i to etager, og da man går fra Philip de Langes til Harsdorffs hustype.

Længerne i Tigergade nr. 9-14 og Suensonsgade nr. 1-7, der tidligere blev kaldt Leopardlængde, blev opført på bar mark af entreprenøren Philip de Lange i 1756-57. Philip de Langes huse tager udgangspunkt i grundplanen for de gamle en-etages nyboderhuse, som foreskriver simple murede huse med et gennemgående fælles køkken hvortil knytter sig to lejligheder, hver bestående af en stue og et kammer. Det samme mønster gentager sig på etagen ovenover. Lejlighederne har stået med pudsede vægge og murstensgulv i stueetagen, etageadskillelserne bestod kun af et enkelt lag brædder. Facadens takt er her markeret med en bredere murpille ud for hver hoveddør, hvorfor hvert enkelt hus markerer sig i længens gadefacade. Yderdørene var halvdøre og der var kvadratiske vinduer med blyindfattede ruder, med skodder for stueetagens vinduer. Den gængse opfattelse af, at de Langes huse karakteriseres ved det lille sidevindue ved gadedøren, kan ikke bekræftes, da det hverken beskrives i kontrakten med entreprenøren eller i den evaluering, der udføres 25 år senere. Her omtales tværtimod, at beboerne må åbne halvdøren for at få lys til køkkenet. De små sidevinduer, der ses i dag, må derfor antages at skyldes en senere ombygning. Da længerne var opført, blev gårdrummet opdelt ud for hvert hus, og der blev opført små lokumsbygninger.

Der viste sig dog hurtigt at være nogle problemer med husene, bl.a. i forhold til at overholde krav til brandsikring og manglende færdiggørelse til tiden. Ved synsforretningen fremgår det, at en del af tømmeret var i for små dimensioner, senere viste det sig, at det også var af dårlig kvalitet; idet loftsbrædderne svandt ind om sommeren så der opstod revner, mens dørene om vinteren udvidede sig så de knap kunne åbnes. Lange blev til sidst nødt til at gennemgå hvert hus for at udbedre manglerne.

Siden blev der opført flere huse på bar mark nord for de eksisterende, halvdelen af de Lange og halvdelen af brandmajor Hendrichsen. Disse huse var stadig af Philip de Langes type, men hvor de første huse havde ildstederne placeret helt ude i køkkenerne, var de nu rykket tilbage og placeret midt i væggen mellem køkkenet og stuerne. Philip de Lange døde i 1766, hvorfor dette blev de sidste huse opført efter hans type.

Senere blev længerne i Suensonsgade nr. 9-51, tidligere kaldet Elephantgade, og Haregade nr. 1-22 opført efter nedrivning af gamle en-etages huse. Dette var både for at gøre plads til flere beboere og fordi de gamle længer blev fundet brøstfældige. Disse længer blev opført efter C. F. Harsdorffs tegning og afviger en smule fra Philip de Langes huse. Opførelsen af disse huse blev udbudt i licitation, modsat tidligere, hvor Philip de Lange var blevet overdraget opførelsen af husene.
De nye huse i Elephantgade blev opført af murermester Petermann i årene 1772-73 som boliger for flådens håndværkere, med en officersbolig i endehuset mod vest.
Harsdorffs type tager udgangspunkt i det samme skema, med et fælles køkken for to lejligheder, men med ildstedet trukket helt tilbage i stuerne, så åbningen flugtede med skillevæggen. Trapperne var nu placeret over hinanden, hvor de hos Philip de Lange var placeret i forlængelse af hinanden. Desuden viser Harsdorffs facadetegning en større optagethed af takten set over hele længen, idet alle murpiller er af samme bredde. Dette er karakteristiske træk, som klart adskiller de to typer.
Inden de nye huse blev opført, blev Philip de Langes huse evalueret; Nyboders inspektør anførte nogle forbedringsforslag, hvoraf de fleste blev indarbejdet i Harsdorffs projekt, sandsynligvis under medvirken af murermester Petermann. Forbedringerne indebar bl.a., at man nu indrettede en skillevæg så køkkenet kom til at ligge til gården, og anbragte en vindue ved siden af gårddøren for at give lys til køkkenet. I denne skillevæg blev der placeret to døre, dette dobbelte revledørparti er idag bevaret i mange af husene. Desuden skulle loftet over stueetagen være dobbelt, men dørene, der havde haft karme i de Langes huse, blev nu sat direkte i væggenes bindingsværksstolper.
Husene stod hvidpudsede, i hvert fald i det indre, og træværket var malet i en brun farve. Taget var lagt med røde tegl. Samme farve- og materialeholdning sås i de Langes huse.
Officersboligen i endehuset blev finere udstyret, bl.a. med vinduer med sprosser af træ, fyldingsdøre og paneler. Desuden var træværket malet i en perlegrå farve.

Af økonomiske årsager blev byggeriet af længen i Haregade udsat, først omkring 10 år senere, i 1781-83, blev de nye huse i to etager opført her, denne gang af tømrermester Suhr. Husene var af Harsdorffs type og i følge kontrakten mage til dem i Elephantgade, men med enkelte forbedringer såsom sokkelsten af bornholmsk sandsten. Da de to længer stod færdige blev gårdrummet også her opdelt, og der blev opført lokummer.

Beboerne har gennem tiderne forbedret deres simple boliger, men de oprindelige grundplaners klare mønster gør sig dog stadig gældende i størsteparten af husene. Trods senere ændringer af vinduerne, fremstår facaderne stadig i det enkle, rytmiske udtryk, der kendetegner Nyboders husrækker. Hustyperne følger overordnet det samme skema, men med de variationer som på forskellig vis karakteriserer Philip de Langes og Harsdorffs hustyper.