Om modstand, frihed og myndigblivelse i daginstitutionen

Line Togsverd, Jan Jakob Egbert Rothuizen, Hanne Hede Jørgensen, Stephan Weise

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

I denne artikel udfoldes et pædagogisk begreb om modstand, der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, hvor vi, sammen med pædagogerne selv, har undersøgt pædagogers fortællinger om praksis, for at komme på sporet af deres forståelser af god pædagogik. Med afsæt i det empiriske materiale og teoretisk støtte i den pædagogiske opdragelsesfilosofi viser vi, hvordan barnets erfaringer med at opleve og komme overens med modstand, forstås som et produktivt og essentielt anliggende i daginstitutionspædagogikken. Artiklen giver indblik i en betydelig kompleksitet og dynamik forbundet med den måde, pædagogerne forstår og fortolker den pædagogiske opgave, det er, at støtte børnene i at engagere sig i en verden og et fællesskab og samtidig blive sig selv. Vi viser, hvordan pædagogernes fortolkninger har resonans i kulturelt overleverede pædagogiske narrativer om betydningen af at arbejde med barnets vilje, og udlæser et begreb om myndigblivelse, der ikke har fornuften som grundtone, men snarere det at ville sin vilje. Dermed peger artiklen på, at pædagoger opererer med en fortolkning og forståelse af god pædagogik, der er i samklang med Dagtilbudslovens brede formål om opdragelse til demokrati og selvstændiggørelse.
OriginalsprogDansk
TidsskriftForskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
Vol/bind1
Udgave nummer2
ISSN2446-2810
StatusUdgivet - 7 nov. 2017
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning
  • Myndighed
  • Pædagogik
  • daginstituioner
  • frihed

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater