Lys + Energi + Arkitektur: Potentialer i Transparente Solceller

En af de mest nødvendige og aktuelle udfordringer i forhold til arkitekturskabelse er udviklingen af og forståelsen for udnyttelsen af vedvarende energiteknologier som nye elementer i arkitekturen. Derfor har vi lavet denne publikation, der skal inspirere og udfordre til at:

forvandle energiteknologi til arkitektoniske potentialer

skabe visioner om dagslysets potentialer i energidebatten

udvikle nye strategier for tværfagligt samarbejde 

 

I kølvandet på klimadiskussionen er energidebatten blevet intensiveret og vi bliver dagligt konfronteret med de på en gang nærværende og abstrakte udfordringer vi står overfor. Vi skal nedbringe brugen af fossile brændstoffer og mindske udledningen af drivhusgasser. Energiforbruget til opførsel og drift i vores bygninger i vesten udgør ca. halvdelen af vores samlede energiforbrug, hvorfor denne udfordring er ekstra nærværende for byggebranchen.

Vi ved imidlertid at solen, i et vedvarende flow leverer ca. 15.000 gange mere energi til jordkloden end vores samlede energibehov. Energidebatten åbner derfor spændende muligheder for at udvikle strategier og teknologier, hvor vores bygninger for alvor 'høster' solens energi og fremkalder sollysets tekniske og ikke mindst æstetiske potentialer i arkitekturen.  

Transparente solceller kan ud over at omdanne solens energi til elektricitet integreres i glasfacader og derved også regulere indeklima og dagslysindtag. Ikke mindst kan solceller fremkalde helt nye dimensioner i glasfacadens udtryk ved at fremhæve glassets vitalitet og potentialer for lystes spil i materialet.

På Arkitektskolen Aarhus har vi gennem de sidste 8 år arbejdet med projekter, hvor vi med solceller som medium, har udviklet strategier for hvordan nye energiteknologier kan skabe arkitektoniske potentialer.

Projekterne 'SOLcelle og -lys, et arkitektonisk potentiale', 'Transparente solceller - fremtidens solafskærmning' og 'Solcellehus' omhandler udviklingen af strategier for hvordan dagslyset sammen med solcellekomponenter kan fremkalde meget mere end blot at producere energi. Disse projekter har primært haft fokus på definering af visioner for æstetiske udtryk for fremtidens teknologier med lyset og glasset som medium.

Nu er udviklingen af tyndfilmsolcelleteknologier så langt fremme, at vi kan kortlægge det internationale kommercielle marked og analysere og sammenstille de mest interessante lysfiltrerende tyndfilmteknologier. Derved defineres disse solcellernes tekniske og arkitektoniske potentialer i et langt mere holistisk perspektiv end de traditionelle produktpræsentationer med fokus på ydelse og pris.

Dette har været baggrunden for det tværfaglige forskningsprojekt 'LYS & ENERGI solceller i transparente facader'[1]. Solcellernes lysfiltrerende og gennemsigtige egenskaber er målt og dokumenteret i lyslaboratorier på Statens Byggeforskningsinstitut, de termiske og energiproducerende egenskaber er målt på Teknologisk Institut, VELFAC Vinduer har analyseret markedet for solcelleintegrerede vinduer og på Arkitektskolen Aarhus har vi bl.a. gennem workshoppen LYS + ENERGI + ARKITEKTUR i november 2007 defineret solcellernes æstetiske potentialer og sammenstillet dem med de tekniske værdier.

Projektets resultater er her sammenfattet med et arkitektonisk objektiv, hvor vi forsøger at udfordre arkitekturforskningens spændingsfelt mellem kunst, videnskab og praksis. Vi har derfor sammenstillet arkitekturteoretiske tekster om metode og begreber med produktspecifikationer, der indeholder såvel konkrete tekniske målinger som abstrakte æstetiske øvelser.

Om publikationen læses, bladres eller bruges som katalog skulle den gerne give et billede af hvad vi har på hjertet - at byggeri kan være energiproducerende ved at høste solens energi direkte og derved skabe nærvær og balance mellem bygningens energiproduktion og -forbrug; mellem teknologi og æstetik; mellem menneske og natur.

God fornøjelse

Ellen Kathrine Hansen

 

Projektets tekniske rapporter, afrapportering samt denne publikation findes på www.lea.aarch.dk

 

[1] Projektparterne er: Arkitektskolen Aarhus, Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og VELFAC Vinduer. Projektet er finansieret af Energinet.dk.