Lys, arkitektur og sundhed - en metode

Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportPh.d.-afhandling

Abstract

Denne afhandling fokuserer på forholdet mellem lys, sundhed og arkitektur. Området lys og sundhed har igennem de senere år undergået store forandringer og vundet stadig større vægt, når arkitekturen planlægges. Men det er et område, der stadig er forholdsvist uetableret, hvorfor der i disse år arbejdes på at definere og retablere lysets sundhedsmæssige rolle og hvordan denne rolle bedre udnyttes i byggeriet.
Afhandlingen tager udgangspunkt i historiske kilder og udfolder, igennem et litteraturstudie, det, der kan betegnes som glemt viden. Efterfølgende udfoldes ny, evidensbaseret viden om lys og sundhed. Her begrebsliggøres lysets forskellige betydning for sundhed, ligesom arkitekturens sundhedsmæssige rolle sættes i relation til forskellige sygdomme.
Herefter følger feltstudier af modernistiske bygningsværker, alle baseret på sundhedsmæssige intentioner. De oprindelige intentioner og strategier studeres og evalueres efterfølgende, set med nutidige øjne, ud fra den indsamlede viden om lys og sundhed.
En strategi om ensidig udsættelse for solens lys viser sig ofte at slå fejl, simpelthen fordi den overbetoner solens lys. I stedet handler det om en balance imellem udsættelse for og beskyttelse mod solens lys.
OriginalsprogDansk
ForlagArkitektskolens Forlag
Antal sider200
StatusUdgivet - 2013

Emneord

  • Lys
  • sundhed

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater