Legende samspil, frihed og rammer i det pædagogiske miljø.

Hanne Hede Jørgensen, Anette Boye Koch

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Med afsæt i et eksempel fra forskningsprojektet ’Det gode børnemiljø’ vises, hvordan en pædagog i en børnehave og inden for rammerne af et fortælleværksted indgår i legende samspil med en større gruppe børn. Gennem det legende samspil og ved at forbinde sig til børnenes ideer og inddrage deres perspektiver, støtter pædagogen deres deltagelse i aktiviteten. Med udgangspunkt i en narrativ analyse af fortælleværkstedet belyses og diskuteres, hvordan pædagoger og børn sammen udvikler narrative strukturer, som de bruger til at navigere i et institutionsliv, hvor meget foregår på én gang og på flere niveauer. Artiklen diskuterer, hvordan pædagoger kan anvende narrative strukturer til at skabe et godt pædagogisk miljø, hvor ’det gode’ knyttes til børns muligheder for deltagelse i hverdagslivet, mens ’det pædagogiske’ knyttes til pædagogers evne til at være både legende og rammesættende i deres samspil med børn.
OriginalsprogDansk
TidsskriftForskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
Vol/bind2
Udgave nummer1
Sider (fra-til)96-107
Antal sider12
ISSN2446-2810
StatusUdgivet - maj 2018
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Børn og unge
  • Børns perspektiver og børns fællesskabelse
  • legende samspil
  • Skoler, fag og institutioner
  • dagtilbud
  • Pædagogers faglighed

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater