Leg som meningsskabelse

I dette kapitel præsenteres leg som en særlig samspilsform, der handler om at skabe mening, og som derfor er helt central for børn at deltage i og få erfaring med. Kapitlet fremskriver en legeforståelse, hvor leg forstås som de fleste børns foretrukne værensform. Med eksempler fra feltobservationer vises, hvordan børn i leg kan fællesgøre erfaringer, som i bund og grund også er sproglige erfaringer, for så vidt som sprog handler om at udveksle og skabe mening. Kapitlet understøtter således en hermeneutisk-fænomenologisk forståelse for sprog, hvor sprog forstås som et både kropsligt og verbalt udtryk, som børn selv er med til at give betydning, blandt andet i leg. Det diskuteres, hvordan pædagoger kan udvikle og nære et legemiljø, der tager udgangspunkt i den børneinitierede leg og understøtter børns muligheder for at få forskelligartede legeerfaringer.