KULTURNATUR: Landskabsarkitektoniske refleksioner vedrørende naturgenopretningens kulturelle dimension

Publikation: Bidrag der ikke har en tekstformUdstillingForskning

Abstrakt

Hvordan tager man hensyn til et landskabs mangfoldige kulturhistorie når det naturgenoprettes? Dette spørgsmål tages op til diskussion af landskabsarkitekt MDL PhD Thomas Juel Clemmensen på udstillingen KULTURNATUR, der åbner i Vestjyllands Kunstpavillon lørdag d. 13. januar kl. 14.

Omdrejningspunktet for udstillingen er en undersøgelse af de omfattende landskabstransformationer som fulgte med Skjern Å Projektet (1962-1968) og Skjern Å Naturprojektet (1999-2003). Hertil kommer et skitseforslag til, hvordan hovedkanalen fra 1960ernes store og ambitiøse afvandingsprojekt kunne have været udnyttet konstruktivt i udformningen af den nye natur i Skjern Enge. Inspirationen er hentet i Schweitz, hvor arkitekten Georges Descombes har stået i spidsen et interessant naturprojektet, som på forbilledlig vis tilgodeser både natur- og kulturarv.

Formålet med udstillingen er at sætte spørgsmålstegn ved den nuværende naturgenopretningspraksis i Danmark og samtidig fremhæve landskabsarkitekturen som en kritisk og refleksiv disciplin. Ved at pege på, hvad man også kunne have gjort, udnyttes Skjern Å Naturprojektets status og prestige til at skabe en øget bevågenhed omkring naturgenopretningens kulturelle dimension. Udstillingen skal ses som en invitation til at tænke naturgenopretning som kulturlandskabstransformation.

Thomas Juel Clemmensen udgiver samtidig med udstillingen en bog, hvori man kan læse nærmere om hans tanker vedrørende naturgenopretning og materialet på udstillingen. Bogen udkommer på Arkitektskolens Forlag.
OriginalsprogDansk
Publikationsdatojan. 2018
StatusUdgivet - jan. 2018
BegivenhedKULTURNATUR - Vestjyllands Kunstpavillon, Videbæk, Danmark
Varighed: 13 jan. 20184 feb. 2018

Konference

KonferenceKULTURNATUR
LokationVestjyllands Kunstpavillon
LandDanmark
ByVidebæk
Periode13/01/201804/02/2018

Emneord

  • landskabsarkitektur
  • landskabstransformation
  • naturgenopretning
  • kulturarv

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Ja

Citationsformater