Intuitiv metode

    Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportBogUndervisning

    Abstract


    Bogen viser modeller og tegninger fra udstillingen af Ph.d. - afhandlingen Den animerede bygning. Afhandlingen er gennemført som et kunstnerisk udviklingsarbejde og forbinder således et tekstligt materiale med udviklingen af tegninger og arkitekturmodeller. 


    Kan man præcisere en eksperimentel praksis i relationen mellem et skabende begrebsligt arbejde og et arbejde med de arkitektoniske medier.? Spørgsmålet problematiserer forholdet mellem det videnskabelige krav om en generel metode over for den kunstneriske proces og dens singularitet. Hvis den videnskabelige metode typisk vil tilstræbe målbarhed og søge at beskrive en procesmodel friholdt fra det enkelte forløb, spiller metoden en anden rolle i den kunstneriske proces. Afhandlingen forsøger at beskrive såvel en metode, som en særlig rolle for teknikken og mere generelt redskaberne, der undslipper reproduktionens fælde. Den søger dermed at placere sig i forhold til den løbende diskussion af forskningens karakter og rolle i en arkitektonisk sammenhæng. 


    Da afhandlingen primært udvikles i relationen mellem et begrebsligt arbejde på den ene side og udviklingen af tegninger og modeller på den anden, er dens ambition endvidere at indkredse en række problemstillinger, der antages at være vigtige i en undervisningsmæssig sammenhæng. Det er vigtigt, at man kan udtale sig præcist om forskellen mellem en proces, der er problemløsende, og hvis resultat derfor kan måles mere direkte, og en proces der opererer uden et defineret mål. Hvis beskrivelsen af den sidste ofte er overladt til vage formuleringer, er synspunktet, at præcisionen ikke skal søges gennem en vurdering af processens løsning, men skal findes gennem en kortlægning af de måder, hvorpå man opfinder et problem i nær relation til et komplekst materiale. Kun i den forstand kan man beskrive en række forhold præcist, der kendetegner opfindelse frem for optimering. Det er med andre ord et forsøg på at definere praktiske regler for eksperimentets kunst.  


    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    ForlagKunstakademiets Arkitektskole, Institut 1
    Antal sider53
    ISBN (Trykt)987-87-7830-228-1
    StatusUdgivet - 2009

    Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

    • Ja

    Citationsformater