Resumé

Arkæologiske uldtekstiler fra dansk jernalder indeholder undertiden røde garner hvor det indtil nu ikke har været muligt at identificere det røde farvestof, der har været anvendt til indfarvningen. Tidligere forsøg har vist at dette farvestof ikke tilhører de traditionelle naturlige bejdse, kype eller direkte farvestoffer. Der er derfor udført nye forsøg med alternative indfarvningsmetoder, for at se om det er muligt at opnå stabile røde indfarvninger, hvor farvestoffet binder så fast til tekstilet, at det ikke er muligt at ekstrahere og identificere dette efterfølgende. Fermenterede farvebade af tørstetræsbark eller rødder af tormentil anvendes til forsøgene. Det er muligt at opnå stærke røde stabile indfarvninger på denne måde, men farverne er ikke så orangerøde som de arkæologiske tekstiler, desuden er det også muligt bagefter at ekstrahere flere indholdsstoffer fra de indfarvede tekstiler. Gåden omkring de røde farvestoffer er således ikke løst, men anvendelse af fermenterede farvebade er måske et skridt i den rigtige retning.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDragtjournalen
Vol/bind10
Udgave nummer14
Sider (fra-til)25-30
Antal sider6
StatusUdgivet - maj 2016

Emneord

  • Arkæologisk tekstil Indfarvning fermentering Tørstetræ Tormentil askelud HPLC

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citer dette

@article{1f086abd753f4c1bb6760d5bfdceaa8e,
title = "Indfarvning med fermenterede planter",
abstract = "Ark{\ae}ologiske uldtekstiler fra dansk jernalder indeholder undertiden r{\o}de garner hvor det indtil nu ikke har v{\ae}ret muligt at identificere det r{\o}de farvestof, der har v{\ae}ret anvendt til indfarvningen. Tidligere fors{\o}g har vist at dette farvestof ikke tilh{\o}rer de traditionelle naturlige bejdse, kype eller direkte farvestoffer. Der er derfor udf{\o}rt nye fors{\o}g med alternative indfarvningsmetoder, for at se om det er muligt at opn{\aa} stabile r{\o}de indfarvninger, hvor farvestoffet binder s{\aa} fast til tekstilet, at det ikke er muligt at ekstrahere og identificere dette efterf{\o}lgende. Fermenterede farvebade af t{\o}rstetr{\ae}sbark eller r{\o}dder af tormentil anvendes til fors{\o}gene. Det er muligt at opn{\aa} st{\ae}rke r{\o}de stabile indfarvninger p{\aa} denne m{\aa}de, men farverne er ikke s{\aa} oranger{\o}de som de ark{\ae}ologiske tekstiler, desuden er det ogs{\aa} muligt bagefter at ekstrahere flere indholdsstoffer fra de indfarvede tekstiler. G{\aa}den omkring de r{\o}de farvestoffer er s{\aa}ledes ikke l{\o}st, men anvendelse af fermenterede farvebade er m{\aa}ske et skridt i den rigtige retning.",
keywords = "Ark{\ae}ologisk tekstil Indfarvning fermentering T{\o}rstetr{\ae} Tormentil askelud HPLC",
author = "Scharff, {Annemette Bruselius} and {Vestergaard Poulsen Sommer}, Dorte",
year = "2016",
month = "5",
language = "Dansk",
volume = "10",
pages = "25--30",
journal = "Dragtjournalen",
number = "14",

}

Indfarvning med fermenterede planter. / Scharff, Annemette Bruselius; Vestergaard Poulsen Sommer, Dorte.

I: Dragtjournalen, Bind 10, Nr. 14, 05.2016, s. 25-30.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Indfarvning med fermenterede planter

AU - Scharff, Annemette Bruselius

AU - Vestergaard Poulsen Sommer, Dorte

PY - 2016/5

Y1 - 2016/5

N2 - Arkæologiske uldtekstiler fra dansk jernalder indeholder undertiden røde garner hvor det indtil nu ikke har været muligt at identificere det røde farvestof, der har været anvendt til indfarvningen. Tidligere forsøg har vist at dette farvestof ikke tilhører de traditionelle naturlige bejdse, kype eller direkte farvestoffer. Der er derfor udført nye forsøg med alternative indfarvningsmetoder, for at se om det er muligt at opnå stabile røde indfarvninger, hvor farvestoffet binder så fast til tekstilet, at det ikke er muligt at ekstrahere og identificere dette efterfølgende. Fermenterede farvebade af tørstetræsbark eller rødder af tormentil anvendes til forsøgene. Det er muligt at opnå stærke røde stabile indfarvninger på denne måde, men farverne er ikke så orangerøde som de arkæologiske tekstiler, desuden er det også muligt bagefter at ekstrahere flere indholdsstoffer fra de indfarvede tekstiler. Gåden omkring de røde farvestoffer er således ikke løst, men anvendelse af fermenterede farvebade er måske et skridt i den rigtige retning.

AB - Arkæologiske uldtekstiler fra dansk jernalder indeholder undertiden røde garner hvor det indtil nu ikke har været muligt at identificere det røde farvestof, der har været anvendt til indfarvningen. Tidligere forsøg har vist at dette farvestof ikke tilhører de traditionelle naturlige bejdse, kype eller direkte farvestoffer. Der er derfor udført nye forsøg med alternative indfarvningsmetoder, for at se om det er muligt at opnå stabile røde indfarvninger, hvor farvestoffet binder så fast til tekstilet, at det ikke er muligt at ekstrahere og identificere dette efterfølgende. Fermenterede farvebade af tørstetræsbark eller rødder af tormentil anvendes til forsøgene. Det er muligt at opnå stærke røde stabile indfarvninger på denne måde, men farverne er ikke så orangerøde som de arkæologiske tekstiler, desuden er det også muligt bagefter at ekstrahere flere indholdsstoffer fra de indfarvede tekstiler. Gåden omkring de røde farvestoffer er således ikke løst, men anvendelse af fermenterede farvebade er måske et skridt i den rigtige retning.

KW - Arkæologisk tekstil Indfarvning fermentering Tørstetræ Tormentil askelud HPLC

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 10

SP - 25

EP - 30

JO - Dragtjournalen

JF - Dragtjournalen

IS - 14

ER -