Idræt og arkitektur i byen

    Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportBogForskning

    Abstract

    Idræt og sport har op igennem det sidste århundrede i stigende grad sat sit aftryk på livsform, byudvikling og arkitektur. Sporten kom til byen parallelt med udviklingen af industrisamfundet sidst i 1800-tallet. I dag, hvor industrisamfundet mere eller mindre er afløst af videnssamfundet, er sporten stærkt professionaliseret, og samtidig har alternative og selvorganiserede bevægelsesformer udviklet sig. Idrætsbilledet er blevet mere komplekst og vil også i fremtiden markere sig i byens arkitektur og planlægning. I bogen behandles udviklingstendenser og problemstillinger inden for såvel idræt som byudvikling og arkitektur. Karakteristiske mønstre indkredses, og der gives bud på strategier og muligheder for det fremtidige idrætsliv i byen. København anvendes som model, men anbefalingerne er generelle og anvendelige i andre bymæssige sammenhænge i Danmark. Bogen skal ses som igangsætter af en debat og som inspiration til udformning af en generel strategi for idrættens integration i byens rum. Et afsæt til en ny udvikling.
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedKbh.
    ForlagKunstakademiets Arkitektskoles Forlag
    Antal sider88
    StatusUdgivet - 2007

    Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

    • Nej

    Citationsformater