Hvad betyder tegningen – tegning, kontekst og afkodning

Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportRapportFormidling

Resumé

Hvad betyder tegningen?

Tegning, kontekst og afkodning

 

Opgavens formål er at beskrive og definere de karakteristika ved tegningen, som gør, at komplekse betydninger kan formidles hurtigt og ofte særdeles effektivt. Med andre ord: hvilke kommunikative potentialer er tegningen i besiddelse af. Gennem en analyse af tegningens sprog, dens grammatik, herunder også betydningen af den nære kontekst, diskuterer jeg således tegningens særlige formidlingspotentialer som kommentator og budbringer af kompleks information.

Opgavens genstandsfelt og analyseobjekter tilhører genren: bladtegningen, nærmere betegnet den kommenterende tegning og dagens tegning. Begrundelsen for valget af netop disse tegnekategorier er, at der i bladtegning findes en frodighed af referencer, formelle og æstetiske kvaliteter samt en tekstlig kontekst, jeg finder interessant at anvende som analysemateriale, idet de tillægger tegningen flere betydninger.

           

Sat på kort formel falder min opgave i tre dele: en redegørende del: Om tegning, en analyserende del: ”Analyse I” og ”Analyse II” og endelig en konkluderende del: Tegningens potentialer

Som det fremgår, indledes min opgave med en redegørelse af ordet og fænomenet ’tegning’.

Her forsøger jeg at indkredse tegningens ’væsen’. Dette gør jeg bl.a. ved at placere tegningen i en historisk kontekst. For at udsondre tegningens karakteristika nærmere, inddrager desuden fotografiet som sammenlignings grundlag.     

Min opgave indeholder ikke et egentligt teorikapitel, derimod udfoldes teorien i takt med analyserne i mit analyseafsnit. I Analyse I praktiserer jeg en semiotisk læsning af min empiri. I den forbindelse anvender jeg først og fremmest teoretikeren Roland Barthes, men inddrager også kort Søren Kjørup og Umberto Eco. I Analyse II anvender jeg en fænomenologisk læsning af mit analysemateriale. Her anvender jeg igen Barthes som teoretiker; denne gang i en – som nævnt – fænomenologisk optik, som beskrives i hans værk Det lyse kammer.   

Med de to forskellige teoretiske tilgange søger jeg endeligt i min konklusion at sammenholde mine resultater og således indkredse og besvare opgavens hovedspørgsmål: Hvad er tegningens potentiale?

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedDesignskolen Kolding
StatusUdgivet - 2007

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citer dette

@book{e6f4a66011da11dfbf91000ea68e967b,
title = "Hvad betyder tegningen – tegning, kontekst og afkodning",
abstract = "Hvad betyder tegningen? Tegning, kontekst og afkodning   Opgavens form{\aa}l er at beskrive og definere de karakteristika ved tegningen, som g{\o}r, at komplekse betydninger kan formidles hurtigt og ofte s{\ae}rdeles effektivt. Med andre ord: hvilke kommunikative potentialer er tegningen i besiddelse af. Gennem en analyse af tegningens sprog, dens grammatik, herunder ogs{\aa} betydningen af den n{\ae}re kontekst, diskuterer jeg s{\aa}ledes tegningens s{\ae}rlige formidlingspotentialer som kommentator og budbringer af kompleks information. Opgavens genstandsfelt og analyseobjekter tilh{\o}rer genren: bladtegningen, n{\ae}rmere betegnet den kommenterende tegning og dagens tegning. Begrundelsen for valget af netop disse tegnekategorier er, at der i bladtegning findes en frodighed af referencer, formelle og {\ae}stetiske kvaliteter samt en tekstlig kontekst, jeg finder interessant at anvende som analysemateriale, idet de till{\ae}gger tegningen flere betydninger.             Sat p{\aa} kort formel falder min opgave i tre dele: en redeg{\o}rende del: Om tegning, en analyserende del: ”Analyse I” og ”Analyse II” og endelig en konkluderende del: Tegningens potentialer Som det fremg{\aa}r, indledes min opgave med en redeg{\o}relse af ordet og f{\ae}nomenet ’tegning’. Her fors{\o}ger jeg at indkredse tegningens ’v{\ae}sen’. Dette g{\o}r jeg bl.a. ved at placere tegningen i en historisk kontekst. For at udsondre tegningens karakteristika n{\ae}rmere, inddrager desuden fotografiet som sammenlignings grundlag.      Min opgave indeholder ikke et egentligt teorikapitel, derimod udfoldes teorien i takt med analyserne i mit analyseafsnit. I Analyse I praktiserer jeg en semiotisk l{\ae}sning af min empiri. I den forbindelse anvender jeg f{\o}rst og fremmest teoretikeren Roland Barthes, men inddrager ogs{\aa} kort S{\o}ren Kj{\o}rup og Umberto Eco. I Analyse II anvender jeg en f{\ae}nomenologisk l{\ae}sning af mit analysemateriale. Her anvender jeg igen Barthes som teoretiker; denne gang i en – som n{\ae}vnt – f{\ae}nomenologisk optik, som beskrives i hans v{\ae}rk Det lyse kammer.    Med de to forskellige teoretiske tilgange s{\o}ger jeg endeligt i min konklusion at sammenholde mine resultater og s{\aa}ledes indkredse og besvare opgavens hovedsp{\o}rgsm{\aa}l: Hvad er tegningens potentiale?",
author = "Skotting, {Inger Merete}",
year = "2007",
language = "Dansk",

}

Hvad betyder tegningen – tegning, kontekst og afkodning. / Skotting, Inger Merete.

Designskolen Kolding, 2007.

Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportRapportFormidling

TY - RPRT

T1 - Hvad betyder tegningen – tegning, kontekst og afkodning

AU - Skotting, Inger Merete

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Hvad betyder tegningen? Tegning, kontekst og afkodning   Opgavens formål er at beskrive og definere de karakteristika ved tegningen, som gør, at komplekse betydninger kan formidles hurtigt og ofte særdeles effektivt. Med andre ord: hvilke kommunikative potentialer er tegningen i besiddelse af. Gennem en analyse af tegningens sprog, dens grammatik, herunder også betydningen af den nære kontekst, diskuterer jeg således tegningens særlige formidlingspotentialer som kommentator og budbringer af kompleks information. Opgavens genstandsfelt og analyseobjekter tilhører genren: bladtegningen, nærmere betegnet den kommenterende tegning og dagens tegning. Begrundelsen for valget af netop disse tegnekategorier er, at der i bladtegning findes en frodighed af referencer, formelle og æstetiske kvaliteter samt en tekstlig kontekst, jeg finder interessant at anvende som analysemateriale, idet de tillægger tegningen flere betydninger.             Sat på kort formel falder min opgave i tre dele: en redegørende del: Om tegning, en analyserende del: ”Analyse I” og ”Analyse II” og endelig en konkluderende del: Tegningens potentialer Som det fremgår, indledes min opgave med en redegørelse af ordet og fænomenet ’tegning’. Her forsøger jeg at indkredse tegningens ’væsen’. Dette gør jeg bl.a. ved at placere tegningen i en historisk kontekst. For at udsondre tegningens karakteristika nærmere, inddrager desuden fotografiet som sammenlignings grundlag.      Min opgave indeholder ikke et egentligt teorikapitel, derimod udfoldes teorien i takt med analyserne i mit analyseafsnit. I Analyse I praktiserer jeg en semiotisk læsning af min empiri. I den forbindelse anvender jeg først og fremmest teoretikeren Roland Barthes, men inddrager også kort Søren Kjørup og Umberto Eco. I Analyse II anvender jeg en fænomenologisk læsning af mit analysemateriale. Her anvender jeg igen Barthes som teoretiker; denne gang i en – som nævnt – fænomenologisk optik, som beskrives i hans værk Det lyse kammer.    Med de to forskellige teoretiske tilgange søger jeg endeligt i min konklusion at sammenholde mine resultater og således indkredse og besvare opgavens hovedspørgsmål: Hvad er tegningens potentiale?

AB - Hvad betyder tegningen? Tegning, kontekst og afkodning   Opgavens formål er at beskrive og definere de karakteristika ved tegningen, som gør, at komplekse betydninger kan formidles hurtigt og ofte særdeles effektivt. Med andre ord: hvilke kommunikative potentialer er tegningen i besiddelse af. Gennem en analyse af tegningens sprog, dens grammatik, herunder også betydningen af den nære kontekst, diskuterer jeg således tegningens særlige formidlingspotentialer som kommentator og budbringer af kompleks information. Opgavens genstandsfelt og analyseobjekter tilhører genren: bladtegningen, nærmere betegnet den kommenterende tegning og dagens tegning. Begrundelsen for valget af netop disse tegnekategorier er, at der i bladtegning findes en frodighed af referencer, formelle og æstetiske kvaliteter samt en tekstlig kontekst, jeg finder interessant at anvende som analysemateriale, idet de tillægger tegningen flere betydninger.             Sat på kort formel falder min opgave i tre dele: en redegørende del: Om tegning, en analyserende del: ”Analyse I” og ”Analyse II” og endelig en konkluderende del: Tegningens potentialer Som det fremgår, indledes min opgave med en redegørelse af ordet og fænomenet ’tegning’. Her forsøger jeg at indkredse tegningens ’væsen’. Dette gør jeg bl.a. ved at placere tegningen i en historisk kontekst. For at udsondre tegningens karakteristika nærmere, inddrager desuden fotografiet som sammenlignings grundlag.      Min opgave indeholder ikke et egentligt teorikapitel, derimod udfoldes teorien i takt med analyserne i mit analyseafsnit. I Analyse I praktiserer jeg en semiotisk læsning af min empiri. I den forbindelse anvender jeg først og fremmest teoretikeren Roland Barthes, men inddrager også kort Søren Kjørup og Umberto Eco. I Analyse II anvender jeg en fænomenologisk læsning af mit analysemateriale. Her anvender jeg igen Barthes som teoretiker; denne gang i en – som nævnt – fænomenologisk optik, som beskrives i hans værk Det lyse kammer.    Med de to forskellige teoretiske tilgange søger jeg endeligt i min konklusion at sammenholde mine resultater og således indkredse og besvare opgavens hovedspørgsmål: Hvad er tegningens potentiale?

M3 - Rapport

BT - Hvad betyder tegningen – tegning, kontekst og afkodning

CY - Designskolen Kolding

ER -