Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold

Hotel Bedsted Kro

Publikation: Bidrag der ikke har en tekstformUdstillingForskning

Abstract

Krostuen fra Bedsted

Den flyttede, og genåbnede, krostue fra Bedsted Thy er en del af det interdisciplinære samskabelsesprojekt UTOPIA THY, der gennem radikal bygningsbevaring og skovrejsning afsøger og tester alternative naturnære fremtidsscenarier for affolkningsramte lands- og stationsbyer i Danmark og udlandet. Krostuen fra Bedsted er genetableret i den tilstand, hvori den blev efterladt. Den delvise rekonstruktion udgør en atmosfæreoverførsel, udspændt af den efterladte krostues materialer og oprindelige rumlige dimensioner, som bringer en specifik tabt fortid ind i nutiden. Som en Trojansk hest fra de affolkningsramte landdistrikter fører den genopførte krostue landsbyernes udfordringer med identitetstab og forfald, som en følgevirkning af affolkning, ind i hjertet af universitetsbyen Aarhus.

Bedsted Kro lukkede for mere end ti år siden og har efterfølgende stået tom og uopvarmet, hvorfor forfaldet har indfundet sig. For nylig blev kroen erhvervet af Thisted Kommune, en af samarbejdspartnerne i UTOPIA THY, med henblik på kondemnering. Som så mange andre rurale landsbyer i den vestlige verden oplever Bedsted Thy en kraftig affolkning, idet landdistrikternes indbyggere siden 1950’erne har søgt, og stadig søger, mod de større byer. En social migration fra land mod by, hvor byernes uddannelses- og jobmuligheder skaber befolkningsvækst, hvorimod nedgang i beskæftigelsen i landbruget og følgeerhvervene, nationalt såvel som globalt, truer landsbyernes eksistensberettigelse.

I kontrast til det anonymiserede liv i de større byer, hvor stedets identitet rammesættes af offentlige samfunds- og kulturinstitutioner, spiller den enkelte person en essentiel rolle i den sociale sammenhængskraft i landsbyerne. En rolle, der har betydning for den lokale identitet, og gennem den stedsspecifikke kollektive hukommelse overføres i tid. I landsbyerne udgør bygningerne de fysiske ankerpunkter i den kollektive hukommelse, hvorfor det ofte leder til et abrupt identitetstab, når disse nedrives over natten som del af et statsstøttet oprydningsprojekt. I Bedsted var kroen i mere end et århundrede stationsbyens naturlige samlingspunkt, og genåbningen på OPEN 2025 repræsenterer således et af mange vitale og irreversible tab, det rurale Danmark pådrager sig i disse år.




Fakta: Bedsted Thy er en rural stationsby i Thisted Kommune med o. 700 indbyggere. Byen havde sin opblomstring fra 1880’erne da jernbanen kom og kroen blev opført. Bedsted blev en stationsby og havde i sin storhedstid mere 1100 indbyggere og 35 butikker på hovedgaden. I dag præges Bedsted, trods affolkningsudfordringer, af et rigt foreningsliv drevet talrige lokale ildsjæle.

Rekonstruktion af krostuen: Michael Ulfstjerne, Jonas Høiness, Tore Aasted Jakobsen, Mads Skov Mortensen & Mo Michelsen Stochholm Krag

UTOPIA THY: Et samskabelses- og forskningsprojekt, der involverer: Arkitektskolen Aarhus, National Museet, Aarhus Universitet, Emergency Architecture and Human Rights, Thisted Kommune, Museum Thy, Bedsted Byforskønnelse.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato19 sep. 2025
StatusUdgivet - 19 sep. 2025
BegivenhedOpen 2025, Arkitektskolen Aarhus - Arkitektskolen Aarhus, Aarhus, Danmark
Varighed: 19 sep. 202519 sep. 2025
https://aarch.dk/en/open25/

Udstilling

UdstillingOpen 2025, Arkitektskolen Aarhus
LokationArkitektskolen Aarhus
Land/OmrådeDanmark
ByAarhus
Periode19/09/202519/09/2025
Internetadresse

Emneord

  • Thy
  • bygningsbevaring
  • skovrejsning
  • samskabelse

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Ja

Citationsformater