Gammel viden til nye bygninger: Traditionelle byggematerialer og håndværksteknik i nutidigt byggeri

Nærværende ph.d.-projekt undersøger, hvordan materialespecifik viden fra den traditionelle byggeskik kan informere nutidigt byggeri og bidrage til løsninger af aktuelle problemstillinger.
Det er antagelsen, at der i det førindustrielle byggeri, også kaldet det traditionelle byggeri, er indlejret en specifik viden, som knytter materialer, materialeforædling og håndværksmæssig udførelse sammen, og at denne ikke er fulgt med over i den industrialiserede, nutidige byggeskik. Det er også antagelsen, at denne viden kan bi-drage til nutidige diskurser omhandlende bæredygtighed, byg-ningskultur og lokal og social forankring.
Afhandlingen indskriver sig i den kulturhistoriske forskning, som beskæftiger sig med traditionel byggeskik i det førindustrielle Nor-den, men drager ligeledes reference til forskningsfeltet materialevi-denskab. Afhandlingen antager dermed et holistisk syn på den tra-ditionelle byggeskik. Dette holistiske syn har dels en teknisk side, som behandler, hvordan forskellige materialers egenskaber påvir-ker hinanden og påvirkes af omgivelserne. Og dels en kulturbåren side, som fortæller om traditioner og håndværksbåret viden.
Det er afhandlingens sigte at pege på den traditionelle bygningskul-turs potentiale til dannelse af en vedvarende, holdbar bygningskul-tur, der er i stand til svare på nutidens og fremtidens problemstil-linger. Foruden de kvantificerbare forståelser af, hvilke materialer og udførelser der er særligt fordelagtige, f.eks. i forhold til udledning af klimagasser, indbefatter disse problemstillinger også de mere komplekse, kvalitative udfordringer, som f.eks. knytter sig til social adfærd, som følge af den måde, hvorpå mennesker knytter sig til bygninger. Dermed er både det kvantitative og det kvalitative forsk-ningsparadigme til stede i den holistiske tilgang, som observatio-nerne omkring en vedvarende bygningskultur nødvendigvis må indeholde.
Gennem studier af specifikke materialer, som er udvalgt gennem observationer af historiske bygninger, er afhandlingen opbygget omkring en række materialefortællinger, som hver især peger på et potentiale, som det traditionelle materiale kan forløse i nutidigt byggeri. Denne metodiske tilgang baserer sig på den antagelse, at det traditionelle byggeri alene er opbygget af 25 centrale materialer, som alle er at opfatte som generiske materialer. Disse materialefor-tællinger, som udgør afhandlingens kernestudier, er holdt op mod en overordnet teoretisk ramme, der er beskrevet i afhandlingens første del, som indeholder de metodiske og teoretiske overvejelser, som er gældende for materialestudierne tilsammen. Afslutningsvist er afhandlingens fund om de undersøgte materialer, forædlinger og afledte håndværksteknikker operationaliseret gennem undervisning af Kunstakademiets Arkitektskoles kandidatstuderende.
Materialefortællingerne, i afhandlingens anden del, er udformet som selvstændige fortællinger, som hver især indeholder både en diskussion og en række perspektiveringer til nutidigt byggeri. Det er således hensigten, at afhandlingen ikke blot kan læses i sin helhed, men også bruges som opslagsværk - herved er det håbet, at afhand-lingen kan få større udbredelse.