Følelse og fornuft: er religion uetisk?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Resumé

Artiklen bruger en arbejdsdefinition af det essentielle ved religion inspireret af Deleuze: Religion er en verdenstolkning ud fra en transcendent, skabende og moralsk størrelse, en 'gud'. Definitionen gør det muligt at analysere religionsfænomenets principielle følgevirkninger i forholdet til verden, til det sociale og til selvet. Artiklen problematiserer bl.a. dermed at religionens rolle skulle være at tage sig af 'følelserne' i et ellers 'rationelt' samfund. Der er tværtimod tale om, at troens ufornuft danner par med en kynisk instrumentel-voldelig fornuft (Bush, Bin-Laden). Dette par supplerer reelt hinanden, mens det nedbryder og modarbejder udviklingen af konstruktive former for følelse og fornuft: Tro kræver at fornuften tier og kynismen kræver at følsomheden afstumpes. En af epokens udfordringer er netop at gendefinere følelse og fornuft så begreberne ikke indebærer den systematiske svækkelse af deres potentialer. Religion afhænger per definition af forestillinger om transcendens, moral og skabelse og netop disse forestillinger indebærer uetiske konsekvenser: uetisk for relationen til den fysiske verden, der bliver sekundær til en 'skaber'; uetisk for relationen til andre mennesker, der begrundes i moralske ordrer (lydighed som værdi); og endelig relationen til selvet, der bliver spændt op i en grænsepatologisk fantasitilstand mellem autoritær underkastelse (synder, tjener) og grænseløs indbildskhed (frelst elite, genstand for gudens altopslugende interesse). Hermed modarbejder religiøse verdensbilleder (i lighed med fx totalitære, chauvinistiske eller neoliberalistiske) kombinationen af et fornuftsmæssigt konsistent, følelsesmæssigt berigende og etisk bæredygtigt forhold til både den fysiske verden, til de menneskelige samfund og til egne subjektiveringsprocesser.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskriftet KvaN
Udgave nummer79
Sider (fra-til)6-22
StatusUdgivet - 2007

Emneord

  • etik
  • tro
  • religionskritik
  • ateisme
  • fornuft
  • verdensbillede
  • Deleuze
  • immanens
  • transcendens

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citer dette

@article{2e4820e0cc2811ddba17000ea68e967b,
title = "F{\o}lelse og fornuft: er religion uetisk?",
abstract = "Artiklen bruger en arbejdsdefinition af det essentielle ved religion inspireret af Deleuze: Religion er en verdenstolkning ud fra en transcendent, skabende og moralsk st{\o}rrelse, en 'gud'. Definitionen g{\o}r det muligt at analysere religionsf{\ae}nomenets principielle f{\o}lgevirkninger i forholdet til verden, til det sociale og til selvet. Artiklen problematiserer bl.a. dermed at religionens rolle skulle v{\ae}re at tage sig af 'f{\o}lelserne' i et ellers 'rationelt' samfund. Der er tv{\ae}rtimod tale om, at troens ufornuft danner par med en kynisk instrumentel-voldelig fornuft (Bush, Bin-Laden). Dette par supplerer reelt hinanden, mens det nedbryder og modarbejder udviklingen af konstruktive former for f{\o}lelse og fornuft: Tro kr{\ae}ver at fornuften tier og kynismen kr{\ae}ver at f{\o}lsomheden afstumpes. En af epokens udfordringer er netop at gendefinere f{\o}lelse og fornuft s{\aa} begreberne ikke indeb{\ae}rer den systematiske sv{\ae}kkelse af deres potentialer. Religion afh{\ae}nger per definition af forestillinger om transcendens, moral og skabelse og netop disse forestillinger indeb{\ae}rer uetiske konsekvenser: uetisk for relationen til den fysiske verden, der bliver sekund{\ae}r til en 'skaber'; uetisk for relationen til andre mennesker, der begrundes i moralske ordrer (lydighed som v{\ae}rdi); og endelig relationen til selvet, der bliver sp{\ae}ndt op i en gr{\ae}nsepatologisk fantasitilstand mellem autorit{\ae}r underkastelse (synder, tjener) og gr{\ae}nsel{\o}s indbildskhed (frelst elite, genstand for gudens altopslugende interesse). Hermed modarbejder religi{\o}se verdensbilleder (i lighed med fx totalit{\ae}re, chauvinistiske eller neoliberalistiske) kombinationen af et fornuftsm{\ae}ssigt konsistent, f{\o}lelsesm{\ae}ssigt berigende og etisk b{\ae}redygtigt forhold til b{\aa}de den fysiske verden, til de menneskelige samfund og til egne subjektiveringsprocesser.",
keywords = "etik, tro, religionskritik, ateisme, fornuft, verdensbillede, Deleuze, immanens, transcendens",
author = "Malene Busk",
year = "2007",
language = "Dansk",
pages = "6--22",
journal = "Tidsskriftet KvaN",
number = "79",

}

Følelse og fornuft : er religion uetisk? / Busk, Malene.

I: Tidsskriftet KvaN, Nr. 79, 2007, s. 6-22.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

TY - JOUR

T1 - Følelse og fornuft

T2 - er religion uetisk?

AU - Busk, Malene

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Artiklen bruger en arbejdsdefinition af det essentielle ved religion inspireret af Deleuze: Religion er en verdenstolkning ud fra en transcendent, skabende og moralsk størrelse, en 'gud'. Definitionen gør det muligt at analysere religionsfænomenets principielle følgevirkninger i forholdet til verden, til det sociale og til selvet. Artiklen problematiserer bl.a. dermed at religionens rolle skulle være at tage sig af 'følelserne' i et ellers 'rationelt' samfund. Der er tværtimod tale om, at troens ufornuft danner par med en kynisk instrumentel-voldelig fornuft (Bush, Bin-Laden). Dette par supplerer reelt hinanden, mens det nedbryder og modarbejder udviklingen af konstruktive former for følelse og fornuft: Tro kræver at fornuften tier og kynismen kræver at følsomheden afstumpes. En af epokens udfordringer er netop at gendefinere følelse og fornuft så begreberne ikke indebærer den systematiske svækkelse af deres potentialer. Religion afhænger per definition af forestillinger om transcendens, moral og skabelse og netop disse forestillinger indebærer uetiske konsekvenser: uetisk for relationen til den fysiske verden, der bliver sekundær til en 'skaber'; uetisk for relationen til andre mennesker, der begrundes i moralske ordrer (lydighed som værdi); og endelig relationen til selvet, der bliver spændt op i en grænsepatologisk fantasitilstand mellem autoritær underkastelse (synder, tjener) og grænseløs indbildskhed (frelst elite, genstand for gudens altopslugende interesse). Hermed modarbejder religiøse verdensbilleder (i lighed med fx totalitære, chauvinistiske eller neoliberalistiske) kombinationen af et fornuftsmæssigt konsistent, følelsesmæssigt berigende og etisk bæredygtigt forhold til både den fysiske verden, til de menneskelige samfund og til egne subjektiveringsprocesser.

AB - Artiklen bruger en arbejdsdefinition af det essentielle ved religion inspireret af Deleuze: Religion er en verdenstolkning ud fra en transcendent, skabende og moralsk størrelse, en 'gud'. Definitionen gør det muligt at analysere religionsfænomenets principielle følgevirkninger i forholdet til verden, til det sociale og til selvet. Artiklen problematiserer bl.a. dermed at religionens rolle skulle være at tage sig af 'følelserne' i et ellers 'rationelt' samfund. Der er tværtimod tale om, at troens ufornuft danner par med en kynisk instrumentel-voldelig fornuft (Bush, Bin-Laden). Dette par supplerer reelt hinanden, mens det nedbryder og modarbejder udviklingen af konstruktive former for følelse og fornuft: Tro kræver at fornuften tier og kynismen kræver at følsomheden afstumpes. En af epokens udfordringer er netop at gendefinere følelse og fornuft så begreberne ikke indebærer den systematiske svækkelse af deres potentialer. Religion afhænger per definition af forestillinger om transcendens, moral og skabelse og netop disse forestillinger indebærer uetiske konsekvenser: uetisk for relationen til den fysiske verden, der bliver sekundær til en 'skaber'; uetisk for relationen til andre mennesker, der begrundes i moralske ordrer (lydighed som værdi); og endelig relationen til selvet, der bliver spændt op i en grænsepatologisk fantasitilstand mellem autoritær underkastelse (synder, tjener) og grænseløs indbildskhed (frelst elite, genstand for gudens altopslugende interesse). Hermed modarbejder religiøse verdensbilleder (i lighed med fx totalitære, chauvinistiske eller neoliberalistiske) kombinationen af et fornuftsmæssigt konsistent, følelsesmæssigt berigende og etisk bæredygtigt forhold til både den fysiske verden, til de menneskelige samfund og til egne subjektiveringsprocesser.

KW - etik

KW - tro

KW - religionskritik

KW - ateisme

KW - fornuft

KW - verdensbillede

KW - Deleuze

KW - immanens

KW - transcendens

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 6

EP - 22

JO - Tidsskriftet KvaN

JF - Tidsskriftet KvaN

IS - 79

ER -