At arkitekturen er forbundet med og forankret til "et sted" - det at arkitekturen finder sted og at arkitekturen står et sted, - og at arkitekturen sætter en målelighed i det umålelige og skaber permanens er velkendt. Samtidig bevæger vi os fra "sted" til "sted" i værket eller mellem værker og vor hukommelse skaber en fornemmelse af en tidslig udstrækning i nuet; som noget der finder sted, som tilblivelse, som en åbning mod begivenheden.
Det at vi bevæger os fra et her til et der udgør en forestilling om at rejse, vi ser og erfarer på nyt, vi tager ophold og tage steder i besiddelse. Vi tager ud i naturen, sætter os ved et træ, går langs vandet og bestiger højen, hvor vi danner et overblik og pejler et nyt mærke i landskabet - vi orientere os med alle vore sanser.
På samme vis som i naturen, dvs. i kulturlandskabet, færdes vi i byens landskab.