Design for organisatorisk improvisation: Når borgere tager byplanlægning i egen hånd

De seneste årtier er et stigende antal danskere begyndt at organisere sig selv i byen og bruge byens rum til bl.a. koncerter (Sand 2014, 2017), leg (Petersen 2014), per- formancekunst (Samson 2018) og forskelligartede former for gadeidræt (Sand 2019, Bäckström og Sand 2019, Larsen 2014, Larsen et al. 2017, Laub og Pilgaard 2013). Tendenserne har skabt en nysgerrighed og behov blandt landets byplanlæggere, kom- muner, fonde og foreninger med hensyn til, hvordan de imødekommer de børn, unge og voksne, som i langt højere grad indtager byens steder på præmisser, de i overve- jende grad selv ønsker at definere. Samtidig konfronteres førnævnte interessenter med spørgsmålet om, hvordan de skaber deltagelsesrum i byen for mennesker, som på den ene side ønsker at organisere sig selv og på den anden side ønsker at indgå i dialog og modtage støtte: Hvordan kan en optik på improvisation være med til at udvikle organisatoriske rum, som understøtter mennesker og projekter, som har DIY-karakter?