Den Tørre og Den Våde By

Klimatilpasning udfordrer vores bosætningsmønstre, byudvikling og byplanlægning. De øgede regnmængder, der kommer med klimaforandringer, kan betyde oversvømmelser – og mange af de steder, vi bygger, forøger selve oversvømmelsesrisikoen. Klimaændringer - Øget nedbør og hyppigere skybrud - og øget urbanisering betyder at vi må tilpasse vores bylandskaber til nye og mere uforudsigelige situationer.

Vandet under jorden
Men vandet er ikke altid i sig selv problemet. Ofte handler det også om vores måder at bosætte os på. Siden slutningen af 1800-tallet har vi vænnet os til, at vi mennesker kan kontrollere vandet gennem underjordiske systemer som drænrør og kloakker. Dette har i ordets egentlige forstand været en teknologisk landevinding. Vi har udbygget vores byområder på landmandens vådenge og drænede moser og bosat os på steder som tidligere var uegnede. Samtidig har vi måske glemt at mange af disse områders funktion var at lede vandet videre til større engsøer, ud til bugten eller længere ned i jorden.

Den Tørre By – byudvikling og kontrol
Med vandet tilsyneladende under kontrol har planlægning, byudvikling, udstykning, placering af bygninger og brug af byggematerialer derfor skabt en oplevelse af byen som ´Den Tørre By´. Nu ændrer klimaforandringerne på præmisserne for vores bylandskaber. Regnvand holder sig ikke altid længere i rør under jorden, og når det bevæger sig ud på overfladen respekterer det hverken ejendomsretten, lokalplaner eller økonomiske interesser.

Byens landskaber
Skybrud afslører gennem deres voldsomme regnmængder de naturlige og oprindelige landskabstræk. Vandet tegner de store landskabsformer. Veje og bygninger skaber nye (om)veje for vandet. Skybrud gør veje til flodsenge, der leder vandet, og kan gøre kælderen og den fine foyer til vandreservoir og spejlbassin. Dette er, naturligt nok, ofte i konflikt med menneskers interesser for hvor vi vil bygge og bo.