Den Middelalderlige Landsbykirke: Arkitektur, perspektiver og transformaion

Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportPh.d.-afhandling

219 Downloads (Pure)

Abstract

Afhandlingen adresserer fremtiden for de middelalderlige kirker, som grundet deres store arkitektoniske, kulturelle og historiske værdier er helt enestående. Hidtil har de strategier, der er blevet foreslået, koncentreret sig om en passiv fremtid for bygningerne, for eksempel i form af bevaring som monumenter. Afhandlingens mål er at finde potentialer for, strategier til og definere et mulighedsfelt for aktiv bevaring af kirkerne i landsamfundene, så de fortsat kan indgå i samfundet som levende bygningsværker.
Afhandlingen undersøger den middelalderlige danske landsbykirkes udvikling, betydning og fremadrettede potentiale gennem hovedspørgsmålet: Hvordan kan mulighedsfeltet for fremtidig transformation af landsbykirker defineres? Og gennem følgende tre underspørgsmål:
1) Hvad er kirkebygningens arkitektoniske karakter i dag, og hvordan har den ikoniske type udviklet sig over tid?
2) Hvad er kirkebygningens særlige karakter, og hvilke forståelser er der af kirkebygningen i dag?
3) Hvordan kan kirkebygninger transformeres i fremtiden?
I afhandlingen, som tager et konstruktivistisk afsæt, gør jeg særligt brug af visuelle og kvalitative metoder, og med udgangspunkt i et tredelt stedsbegreb undersøger jeg kirkens udvikling, arkitektur, karakter og perspektiverne på kirkerne i dag og identificerer igennem casestudier fremtidige transformationsstrategier og et mulighedsfelt for fremtidens transformationer. Afhandlingen falder i fire tematiske dele: (1) arkitektur, (2) perspektiver, (3) transformation og (4) diskussion.
I afhandlingens første del undersøges kirkebygningens transformationshistorie og kirkebygningens fysiske karakter gennem litteraturstudier og formalanalyse. Derigennem skaber jeg en vidensbase for kirkebygningernes transformationshistorie, som har pågået fra deres opførelse i romansk tid og til i dag samt en viden om kirkens generiske arkitektur. Denne del af afhandlingen anskueliggør, hvordan kirkerne gennem alle tider har været levende bygninger, som er blevet tilpasset og transformeret til det omkringliggende samfunds behov og formåen.
I afhandlingens anden del argumenteres for en kompleks forståelse af kirken som sted, og der bygges bro mellem en essentialistisk stedsteoretisk position, som søger at finde ind til kirkens særlige karakter og en subjektiv, relationel stedsopfattelse, som anerkender kirken som en foranderlig størrelse, der konstant produceres og reproduceres gennem subjektive oplevelser, aktiviteter og relationer.
Jeg identificerer gennem kvalitative analyser af et varieret materiale fem forskellige perspektiver på kirken: kirken som public symbol, kirken som place of care/care for place, kirken som helligt sted, kirken som praksisrum og kirken som musealt objekt, som åbner for en forståelse af de mange subjektive perspektiver, der eksisterer af kirken som sted og bygning.
Uden at forklejne kompleksiteten eller tilsidesætte nuancerne indfanger heterotopibegrebet kirkens særlige karakter som et særligt og flertydigt sted. Forståelsen af kirken som heterotopisk rum kan dermed danne baggrund for en forståelse af, at netop den kompleksitet og de mange forståelser, som kirken rummer, er en del af det, der gør bygningerne særlige.
I afhandlingens tredje del danner casestudier af studerendes designforslag samt udførte udenlandske kirketransformationer ny viden på et niveau, som ligger mellem et generelt makroniveau og et specifikt mikroniveau. Derved skabes et nyt udgangspunkt for fremtidige kirketransformationer.
Gennem analyse af 13 designforslag samt seks udenlandske cases identificeres således en række strategier, som fremadrettet kan anvendes ved transformation af kirker. Disse etablerer et nyt, informeret udgangspunkt for fremtidige kirketransformationer.
Afslutningsvis diskuteres de mest fremtrædende temaer fra de tre første dele tværgående, hvorved forskningens vidensbidrag syntetiseres. Diskussionen sætter fokus på kulturarvens definition og forvaltning og rejser spørgsmålet om, om kirkernes fremtid er et demokratisk – eller et ekspertanliggende. Jeg foreslår procesmodeller for den fremtidige bevaring og udvikling, som søger at sikre en demokratisk udvikling som samtidig sikrer kirkernes bærende bevaringsværdier ved hjælp af et ekspertbaseret rammeværk.
Det konkluderes, at det uanset graden og typen af transformation er vigtigt, at man arbejder stedsspecifikt med kirkerne i deres sogne. Det betyder også, at man ikke kan definere ét klart afgrænset mulighedsfelt for fremtidens anvendelse og transformation af de landbeliggende middelalderkirker, men at man hver gang, det er aktuelt, må afsøge det unikke mulighedsfelt for den enkelte kirke.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAarhus
ForlagAarhus School of Architecture
Antal sider361
StatusUdgivet - 29 jun. 2021

Emneord

  • bevaring
  • kirker
  • kulturarv
  • middelalderkirker
  • monumenter
  • transformation

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Ja

Citationsformater