Computeren som medskaber af form – og praksis: En undersøgelse af potentialer og konsekvenser ved at inddrage computeren som en aktiv "partner" i den kreative proces fremfor som et overvejende passivt redskab til kommunikation og dokumentation

    Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportPh.d.-afhandling

    Abstract

    Siden 2007 har begrebet "Parametriske tilgange til Design" fået meget spalteplads i særligt de internationale arkitekturtidsskrifter og været et centrum for opmærksomhed på konferencer og i forskningsprojekter i hele verden. Først for relativt nyligt er emnet inddraget i spekulative arkitektoniske projekter realiseret i Danmark som "Den Blå Planet" af 3XN (2013) og i projekter udarbejdet af danske arkitektvirksomheder i udlandet som: "Assar Children's Discovery Centre" af Henning Larsen Architects (2013) og "West 57'th Street" af BIG (2014). Denne afhandling undersøger mulighederne, som designere får adgang til ved at omfavne det nye paradigme og tillade ”Computeren”, at være en ”partner” i design-processen og konsekvenserne dette har for designeren. Om (og hvordan) en computer kan betragtes som en "medskaber" af et design er det filosofiske spørgsmål afhandlingen besvarer ved hjælp af case-stories og hands-on eksperimenter med almen/specialiseret software. Afhandlingen undersøger, hvordan paradigmeskiftet og den allestedsnærværende nye teknologi har påvirket og udfordret designerens rolle som fagperson og der foreslås nye retninger som designuddannelsen kan vælge, for at opfylde kravene fra designbranchen om at præsentere nye designløsninger der både kan brugertilpasses og påvirkes af produktionsvirksomhederne i en dialog med designeren, hvilket ikke tidligere var så efterspurgt. En af de foreslåede strategier indebærer at flytte fokus fra færdiggørelsen af et designprodukt til prototypen eller endda ”pretotypen”, et begreb indført af software-industrien i 2009 og i dag bredt anerkendt af virksomheder, der ser vigtigheden i pretotyping’s-credo / dictum: “Be sure you are building the right it, before you build it right”.
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedKbh.
    Antal sider197
    ISBN (Trykt)9788778303448
    StatusUdgivet - 2015

    Emneord

    • Designforskning
    • Computermodeller
    • Rhinoceros
    • Computerteknologi
    • Computer 3D modelling
    • Designmetoder
    • Parametrisk design

    Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

    • Nej

    Citationsformater