Bymaskinen

Artiklen indleder med en principiel kritik af begrænsningerne i aktørteori. Artiklens påstand er, at menneskelige, sociale aktører nok 'definerer' deres omgivelser (naturlige, kunstige og ideologiske omgivelser), men at det er afgørende vigtigt at indse, at påvirkningen også går den anden vej: teknik, ideologi og natur påvirker og meddefinerer nemlig også menneskene. Denne påstand gør det muligt at se på byen som en aktiv indflydelses-kilde og ikke blot som et passivt objekt for sociale aktørers skalten og valten. Her anvendes Deleuze og Guattaris begreb om 'en abstrakt maskine', der betegner netop karakteren af konsistente enheder, fx byen, som gør noget ved os, som er sammensat af bestemte relationer til trafik, opland, krig, fritænkning, stat m.v., som stimulerer nogle relationer og hæmmer andre relationer. Med inddragelse af Virilio og Grosz kommenteres FN's opgørelse over, at over 50% af verdens befolkning nu lever i byer. Virilio gør opmærksom på byens omformning under de virtuelle kontrolteknologier og Grosz gør opmærksom på værdien af, at arkitekturen kommer i kontakt med noget 'udenfor' den selv: de nye krav til arkitekturen om at tænke og ikke blot føje sig efter de stærkeste aktører.