Arkitektonisk kvalitet & industrielle byggesystemer

Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportBogForskning

1656 Downloads (Pure)

Abstrakt

Med udgangspunkt i en række aktuelle byggerier og projekter beskriver bogen 'Arkitektonisk kvalitet og industrille byggesystemer' problemer og potentialer i udviklingen af etageboligbyggeriet, og her tegner der sig et traditionsbundet og stillestående billede, både hvad angår valg af materialer, byggesystemer og boligudformning. Det skorter på fornyelse og muligheder for eksperimenter - og de få, som når til gode og interessante resultater, opnår det snarere på trods frem for støttet af økonomisk vilje eller politisk vision!

Oftest omtales byggeriets udvikling og industrialisering ud fra en teknisk rationel synsvinkel, hvor der fokuseres på mængder, produktionsomkostninger og rentabilitet. Arkitektonisk kvalitet og industrielle byggesystemer forsøger at tale med en anden stemme ved at fokusere på arkitektoniske potentialer i udviklingen af det industrielle byggeri. 

Arkitektonisk kvalitet og industrielle byggesystemer ser på det aktuelle danske etageboligbyggeri i en række cases. I valget af det bagvedliggende byggesystem eller -princip lægges kimen til de arkitektoniske muligheder som efterfølgende kan udfoldes. Måden at bygge på er altafgørende for variationen og fleksibilitet, hvad angår udformningen af rum, boliger og disponering af bebyggelse samt dennes relation til en større bymæssig eller landskabelig kontekst. Også graden af bæredygtighed i både miljømæssig og menneskelig forstand påvirkes af den bagvedliggende byggemåde.

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedKøbenhavn
ForlagKunstakademiets Arkitektskole CINARK
Antal sider148
StatusUdgivet - 2007

Emneord

  • præfabrikation
  • byggesystemer
  • forskning
  • arkitektforskning
  • råhuse
  • industriel arkitektur

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater