Arkitekturtegning som efleksion

Arkitekturtegningen har fået en særlig central rolle i udforskningen og beskrivelsen af arkitektoniske problemstillinger. Ikke blot som repræsentation af arkitektonisk fremtræden i alle de velkendte former vi kender fra formidling af projekter, men i de senere årtier tillige som et selvstændigt medie for refleksion omkring arkitekturen. Velkendt er udviklingen af særlige notationsformer, som tegner de kunstneriske diskurser omkring mulige arkitektoniske betydninger.
En praksis, der også ses indenfor andre kunstneriske fag og ofte er en integreret del af det kunstneriske udsagn og dets transskription.
I denne sammenhæng er det især udviklingen af tegningslandskab med morfologiske og topologiske konfigurationer, som giver tegningen en særlig opmærksomhed i refleksionen og i tilblivelsen af arkitektonisk skabelse. Denne samling af reflekterende arkitekturtegninger er set i et sådant perspektiv.

Gennem erfaringer med undervisning og kunstnerisk forskning/produktion møder vi her et studie, som søger mod indsigt og læring gennem fordybelse i tegningen; i relation til tilblivelse, arkitektonisk orden, transformation, udfoldelse af relationer og betydninger, mv., som en del af den æstetiske forståelse og skabende handling.

Den arkitektoniske refleksion omkring æstetik og hvorledes en mulig tegningsmæssig konfiguration af den kompleksitet, som udgør det materiale, der sammenfattes i et udsagn/værk er baseret på, har udviklet en autodidaktisk praksis. Den åbner for en selvstændig beskrivelse gennem brugen af tegningen. Det kommer til udtryk i studier, hvor tegningen fremtræder udspændt som et felt, der er væsentlig i fremkaldelsen af, og i fordybelsen af de formmæssige mulige fremtrædelsesformer i processen. I mange sammenhænge virker tegningen producerende for vor tale og spørgen til arkitektur, og i denne proces tegnes en poetik, der udfoldes parrallet til en italesættelse; et rum for tegningen og et andet for sproget.

På afdeling 6. Arkitektur, rum og form, Kunstakademiets Arkitektskole er der igennem årene i undervisningen udviklet et omfattende materiale i relation til den arkitektoniske forslagsstillelse omkring tegning og komposition, diagram, notations, etc.. Herfra er udvalgt tegninger, der hver især rummer en kompetent selvstændig fremtræden. Tegningerne er friholdt fra deres studiemæssige sammenhæng. De er ikke ordnet i tid, studietrin, øvelser, kurser, m.m., men grupperet i sektioner for at åbne for den indskudte tekst.
Denne tekst udgør et beskrevet rum parallelt til tegningsrummet og ønsket er, at der af læseren trækkes tråde på kryds og tværs, mellem tekst og tegning, i bedste stil med stregens evne til at rumme og åbne for en kompleks verden i tilblivelse.