Qeqqata Kommunia: Turistanlæg ved nationale seværdigheder

Publikation: Bog / Antologi / Afhandling / RapportBogForskning

Abstract

Greenland Visitor Center arbejder for at styrke turismen i Grønland, og en vigtig opgave for centeret er at udpege nationale seværdigheder, der skal facilitere turismeudviklingen i Grønland. Arkitektskolen Aarhus har screenet tre kulturmiljøer i Qeqqata Kommunia med det formål at udpege de nationale seværdigheders muligheder og udfordringer for at styrke en bæredygtig udvikling inden for turisme og oplevelse, samtidig med at de nationale seværdigheder beskyttes mod slid og ødelæggelse.

I Qeqqata Kommunia er de tre nationale seværdigheder:
• Aasivissuit
• Nipisat
• Sarfannguit

De tre seværdigheder ligger alle i verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat, der blev optaget på UNESCO verdensarvsliste i 2018. Verdensarvsområdet er et sammenhængende inuitjagtlandskab, der strækker sig omkring 235 km fra Indlandsisen og ud til havet med en bredde på cirka 20 km. Det mere end 400.000 hektar store område rummer mange spor efter mere end 4.500 års brug til jagt i form af jagtområder, bopladser og jagtsystemer. Aasivissuit – Nipisat repræsenterer et meget velbevaret inuit-kulturlandskab og er et enestående eksempel på et samfunds interaktion med naturen.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAarhus
ForlagArkitektskolen Aarhus
Antal sider83
ISBN (Trykt)978-87-90979-88-1
StatusUdgivet - jan. 2021

Emneord

  • kulturmiljø
  • kulturarv
  • verdensarvliste
  • verdensarv
  • turisme
  • turismeplanlægning
  • kulturmiljøer

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater