Tourism and Strategic Planning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Danish Summary – Dansk Resume
Hovedformålet med denne rapport er at udforske og udfolde turismefænomenets kompleksitet med henblik på at kvalificere den generelle diskussion af turismerelaterede planlægningsudfordringer. Med denne rapport forsøger jeg at demonstrere det strategiske potentiale der ligger i turisme – både i en bredere forstand og mere specifikt i forhold til potentialet af ’det ekstraordinære’ turistdominerede rum.
Som fremhævet i introduktion, så præsenterer denne rapport ikke nogen systematiske analyser af strategiske planlægningsprocesser og fremsætter heller ikke nogen entydige konklusioner. Rapporten præsenterer derimod en samling af såkaldte ’omveje’ (detours) – en samling af teoretiske diskussioner og case studier med det formål at inspirere fremtidig strategisk planlægning.
Som en konsekvens af turismefænomenets komplekse og heterogene karakter er der anvendt et ikke-lineært og ikke-kronologisk rapportformat med den hensigt at skabe en ny type oversigt. I den henseende er det intentionen at rapporten kan fungere som et slags pilotprojekt, der kan informere og understøtte fremtidige studier der søger at adressere turismefænomenet fra et rumligt udgangspunkt.
De følgende afsnit fremhæver nøglediskussioner fra rapportens sektion A til E:
[A] Teoretisk platform del I
Formålet med sektion A er at kaste lys over turismefænomenets flydende karakter. Her understreges det, at i forhold til en kvalitativ rumlig diskussion, er den tekniske definition af en turist mindre vigtig i forhold til fænomenet turismeadfærd. Begrebet turismeadfærd afspejler livets kompleksitet og denne adfærd kan opstå i frokostpausen eller på vej hjem fra arbejde. Med andre ord er det et koncept der er adskilt fra tid og rum, forstået sådan at turismeadfærden ikke er begrænset til bestemte tider på døgnet eller til bestemte lokaliteter.
Ved at inkludere Baudelaire’s, Benjamin’s and Bauman’s analyser og diskussioner af le flâneur og af turisten, og senere ved at inkludere Urry’s og MacCannell’s diskussion af ’turistens blik’ (the tourist gaze), forsøger jeg at beskrive hvorledes turisme – i bredere forstand – er blevet tæt forbundet til den postmoderne livsstil og identitet. Hovedpointen er her at illustrere hvordan fortolkningen af disse indbyrdes forbundne koncepter, le flâneur, turisten og turistens blik har udviklet sig over tid. Globalisering har medført at betydningen af disse koncepter er blevet udvidet betragteligt så vi i dag kan tale om mange forskellige og foranderlige turistblikke. En konsekvens af denne udvikling er, at det i stigende grad er blevet vanskeligere at vurdere hvad der er ’ekstraordinært’ for den ’zappende post-turist’. Og på samme vis er det blevet vanskeligere at forudse hvilke rum og hvilke rumlige korridorer der bibringer passende og relevante kulturelle betydninger (i forhold til en diskussion af adskilte flows i byen).
Hvis diskussionen af turistadfærd, le flâneur og turistens blik overføres til en rumlig kontekst, så betyder det at vi bliver nød til at betragte ’turismeplanlægning’ som et langt mere flydende felt, der er integreret i den øvrige planlægningspraksis. Kort sagt gøres der opmærksom på vigtigheden af en mere positiv, fordomsfri og åben rumlig diskussion af turismefænomenet. Således er en af hovedkonklusionerne, at der er et behov for at stille mere bredtfavnende spørgsmål i forhold til at forstå det fulde omfang af ’turismens’ generelle indflydelse – og i forhold til at forstå hvilke forskellige måder ’turisme’ er viklet ind i samtidens arkitektur og byplanlægning.
[B] Evolution – Ni udvalgte udviklingsforløb
Sektion B skitserer ni mere eller mindre forbundne udviklingsforløb. Disse beskrivelser introducerer en række nøgletematikker og dekonstruerer turismefænomenet med henblik på at identificere hvordan ’turisme’ påvirker forskellige forhold relateret til arkitektur og byplanlægning. De første fire beskrivelser afdækker et såkaldt turisme vokabular for turismebaseret vækst – bestående af basale forudsætninger og basale drømme om det gode liv. De efterfølgende fire beskrivelser præsenterer lokaliteter (med reference til Barcelona, Bilbao og Den Persiske Golf), hvor turisme vokabularet bliver anvendt på forskellige måder i en række planlægningsoperationer i stor skala.
I det konkluderende afsnit i sektion B kommenterer jeg på ‘Barcelona modellen’ og ‘Bilbao modellen’. En uheldig sideeffekt af disse modellers umiddelbare succes (afhængig af hvordan succes defineres) er at de i stor stil er blevet kopieret og ureflekteret gentaget i utallige byer over det meste af verden. Lokale autoriteter og byplanlægningskonsulenter har dechifreret og omsat de flerstrengede strategier til urbane formler og tjeklister (ofte i meget forenklede udgaver), tilsyneladende anvendelige for byer i alle skalaer. Alt sammen med det formål at tiltrække turister, investorer samt en gruppe af særligt mobile og talentfulde vidensarbejdere. Kritikken er ikke rettet mod selve tjeklisterne – disse lister indeholder utvivlsomt urbane nøgleprogrammer – derimod er kritikken rettet mod brugen af tjeklisterne. Argumentet er at tjeklisterne medfører at problemidentifikation, i vid udstrækning, er ensbetydende med en vurdering af om en by eller region lever op til tjeklisternes krav. Hvilke programmer mangler og hvilke programmer underpræsterer? Det betyder at den strategiske diskussion primært bliver ført på et programmatisk niveau frem for på et rumligt (arkitektonisk) niveau.
Således er hovedkonklusionen i sektion B at der er et behov for at adressere det lokale planlægningsniveau mere strategisk.
[C] Teoretisk platform del II (fortsat)
På det lokale planlægningsniveau opstår et behov for en mere detaljeret diskussion af begrebet ’turist-rummet’ (the tourist space). Som følge heraf åbner sektion C med to tilsyneladende enkle, men i realiteten ganske komplekse, spørgsmål: ’hvad er et turist-rum?’ og ’hvad er et godt turist-rum?’.
På linje med diskussionen af turismefænomenets flydende karakter i sektion A konkluderer sektion C at turist-rummet må være et relativt koncept. Den flydende overgang mellem hverdagens gøremål og turistadfærden betyder at turist-rummet ikke er et entydigt rumligt begreb. Turist-rummet er snarere en midlertidig tilstand som er afhængig af turistaktivitet og af sindstilstanden hos den observerende. Det synes dermed mere korrekt at bruge begrebet det turisme-dominerede rum (som står i kontrast til det hverdags-dominerede rum) end det mere kategoriske begreb turist-rum.
Med henblik på at nærme sig og indramme dette flydende rumlige fænomen – det turisme dominerede rum – introducerer sektion C fire beskrivelsesparametre der sætter fokus på: I) Det globale/regionale turisme-dominerede netværk, II) Programmeringen af det lokale turisme-dominerede netværk, III) Den kontekstuelle indramning og rumlige organisering af det lokale turisme-dominerede netværk, og IV) Den fysiske indramning af det lokale turisme-dominerede rum.
Disse parametre søger at etablere en ny diskussionsplatform. Et værktøj til at beskrive og kategorisere det turisme-dominerede rum – og et værktøj som tydeliggør, at vi taler om turisme-dominerede rum, som ofte er del af flere overlappende turisme-dominerede netværk. Netværk der optræder i forskellige konfigurationer og på forskellige skalaniveauer.
Afslutningsvis introducerer sektion C et andet nøglekoncept – nemlig positiv interferens – en kvalitativ egenskab ved det turisme-dominerede rum. Særligt fremhæves det at turisme-dominerede rum kan rumme forskellige aktiviteter og forskellige typer af adfærd på samme tid (i og med at de turisme-dominerede netværk udvider sig og trænger ind i de hverdagsdominerede netværk). Således, bliver positiv interferens introduceret som en ‘en potentiel ønskværdig kvalitet’ (a potential desirable quality) ved det turisme-dominerede rum.
[D] Positiv interferens
I sektion D forsøger jeg, kort fortalt, at belyse konceptet positiv interferens gennem tre eksplorative case studier. De udvalgte lokaliteter studeres ved at bruge de fire beskrivelsesparametre præsenteret i sektion C. Kapitel D1 fokuserer på de tidligt udviklede kyst-resorts på den nordlige halvkugle, kapitel D2 fokuserer på Miami Beach og kapitel D3 fokuserer på den franske region Languedoc-Roussillon.
De tre case studier udgør en mindre eksempelsamling og illustrerer forskellige udviklingsforløb der har skabt særlige former for positiv interferens. De tidligt udviklede nordlige kyst-resorts og Miami Beach repræsenterer i vid udstrækning rene markedsdrevne udviklingsforløb, mens Languedoc-Roussillon repræsenterer et statsdrevet udviklingsforløb. Disse to forskellige afsæt til udviklingen har skabt meget forskelligartede drømme og arkitektoniske omgivelser.
Afslutningsvis udledes såkaldte ‘rumlige udtræk’ (spatial extracts) fra de tre cases. Disse udtræk peger mod kvaliteter der alle stimulerer positiv interferens på forskellige måder. Helt konkret vedrører kvaliteterne:
- ’Linking surfaces’ (vedr. lokale infrastrukturelle rum)
- Kompakte underholdningsstrukturer (vedr. integrerede primære turiststrukturer)
- Fleksible grid-strukturer (vedr. grid-dimensionering og grid-kodning)
- Urbane lobbyer og hedonistiske territorier (vedr. ekstraordinære sociale mødesteder)
- Personlige ’hubs’ (vedr. individuel mobilitet – individuel opkobling)
- ’Fabrics of possibilities’ (vedr. den flydende transition mellem de turistdominerede og de hverdagsdominerede rum)
Disse rumlige udtræk søger specifikt at adressere det lokale planlægningsniveau – et behov der blev belyst og fremhævet i sektion B. De rumlige udtræk kan ikke konverteres direkte til arkitektoniske planlægningsforslag i en specifik kontekst – men kan i stedet informere og inspirere tematiske og analytiske diskussioner. Med andre ord, er rollen for disse tre case studier og for de seks rumlige udtræk at inspirere den strategiske tænkning og at informere den arkitektoniske design proces.
[E] Arkitektonisk form
Sektion E fokuserer på den bemærkelsesværdige og legende ’turisme-arkitektur’ (som er et gennemgående tema i de tre cases i sektion D). Først fremhæves hvorledes den akademiske opfattelse af ’turisme-arkitektur’ blandt arkitekteliten (generelt set) skiftede fra særdeles kritisk og afvisende til fascination og påskønnelse. I forhold til den tidlige kritiks ekstremt negative tone er det påfaldende at mange af de hårdest kritiserede turisme-relaterede strukturer og turisme-dominerede lokaliteter, i nyere tid i stigende grad lovprises for netop deres arkitektoniske kvaliteter. I den henseende argumenterer jeg for at turismearkitekturen har et særligt potentiale indenfor to forskellige, men indbyrdes forbundne, områder: i forhold til at skabe identitet og i forhold til at skabe det ekstraordinære. Endvidere argumenterer jeg for at de mest succesfulde primære turisme-strukturer (ud fra en kvalitativ rumlig betragtning) er dem som formår at skabe en interessant dialog mellem det ’ekstraordinære’ og det ’ordinære/hverdagen’. Disse strukturer er designet til at tilføje lag af ekstraordinære rumlige oplevelser og muligheder i en ellers ordinær og hverdagsdomineret kontekst.
Den sidste del af sektion E vender tilbage til Westin Bonaventure Hotellet i Los Angeles (som omtales i rapportens indledende essay), som et eksempel på en primær turisme-struktur, der rummer forskellige former for positiv interferens på flere forskellige niveauer. Her argumenterer jeg for, at årsagen til dette er at hotellet udgør en rumlig hybrid, der er i stand til at kombinere og fusionere de fleste af de rumlige egenskaber som udpeges gennem de seks rumlige udtræk præsenteret i sektion D.
Afslutningsvis argumenterer jeg for vigtigheden af at adressere arkitektonisk form samt vigtigheden af at bringe arkitektens rumlige færdigheder i spil i den turisme-relaterede planlægningsdebat. Det er dermed ikke kun et spørgsmål om de økonomiske rammer i jagten på succes. Eller med andre ord: arkitektonisk form er en vigtig dimension at inkludere, hvis målet er langsigtet økonomisk overlevelse.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/200605/10/2012

Finansiering

  • Intern finansiering

Emneord

  • Strategisk planlægning
  • Turisme
  • Arkitektur
  • Det turismedominerede rum