Tegning, Materiale & Komponent

Teoretisk og praktisk har det digitale tegningsrum ændret grundlaget for den arkitektoniske formgivning. Det er i stigende grad muligt at inkorporere fremstillingsteknologier i skitserings processen og gennem udvikling af elementer i bygningskomponentskala udvide for materialers tektoniske og taktile bearbejdnings-muligheder. Der opstår en dynamisk vekslen mellem tegningsrum og materialeforståelse og det er denne penduleringen fra arkitektonisk ide til fysisk manifestation der danner spændingsfeltet for ph.d. projektet. Hensigten er at udvikle hypoteser, hvor udvekslingen mellem digitale tegningsformer og fabrikationsprocesser undersøges som et bindeled mellem de klassiske håndværks erfaringsgrundlag og de industrielle produktionsformer og dermed skaber nye betingelser for at integrere viden om materialer og produktion i den arkitektoniske formgivning.
Formålet er at undersøge potentialet for arkitektonisk refleksionsrum i spændingsfeltet mellem digitale designredskaber og digitale fabrikationsprocesser og med denne vinkel finde udviklingsmulighederne for ny materialeforståelse.