Possible Greenland - Visioner for fremtidens Grønland

Projektdetaljer

Beskrivelse

FUTURE GREENLAND
Visioner for fremtidens Grønland
Grønland står i disse år overfor at skulle træffe en række afgørende valg for landets fremtidige udvikling, og hvad der vælges vil have vidtrækkende konsekvenser for det grønlandske folk. Under arbejdstitlen ”Future Greenland” har Dansk Arkitektur Center (DAC) udviklet et projekt, der sætter fokus på de udfordringer og potentialer, som Grønland står overfor i takt med, at isen smelter, enorme råstofressourcer bliver tilgængelige og nye erhverv og bykulturer opstår.
I samarbejde med projektets hovedkurator, professor i geologi Minik Rosing og med-kurator NORD Architects, vil grønlandske og danske arkitekter i fællesskab udvikle nytænkende visioner for økonomisk, samfundsmæssig og bæredygtig udvikling i Grønland.
Udstilling på den 13. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig
Visionerne fra Future Greenland vil blive omsat til konkrete projekter og bud på fremtidige løsninger i en udstilling, der vil fylde hele den danske pavillon på den 13. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig 2012. Udstillingen og forskellige formidlings- og netværksaktiviteter vil præsentere et internationalt fag- og kulturpublikum for, hvordan arkitektur-, ingeniør- og byudviklingskompetencer kan bidrage til den forestående udvikling i Grønland.
Med udgangspunkt i den grønlandske historie og kultur vil grønlandsk-danske teams af arkitekter under ledelse af hovedkurator, professor i geologi Minik Rosing og med-kurator NORD Architects udvikle nytænkende visioner for økonomisk, samfundsmæssig og bæredygtig udvikling i Grønland.
Unikt samarbejdsprojekt
Future Greenland vil være det første samarbejdsprojekt, der samler grønlandske og danske aktører i et stort fælles internationalt projekt og vil være platform for den videre udvikling og forankring af viden og know-how i Grønland.
De grønlandske arkitektvirksomheder er:
TNT Nuuk
KITAA Arkitekter
Tegnestuen Nuuk
Clement og Carlsen Arkitekter
Qarsoq
Thomas Riis
De danske arkitektvirksomheder er:
Tegnestuen Vandkunsten
BIG + Superflex
David Garcia Studio + Henning Larsen Architects
Elkiær & Ebbeskov + Hausenberg
Øvrige samarbejdspartnere
Som vigtige aktører i projektet Future Greenland er DAC i dialog med en række grønlandske aktører, herunder Grønlands Selvstyre, de fire grønlandske kommuner; Sermersooq, Kujalleq, Qeqqata og Qaasuitsup og Grønlands Arbejdsgiverforening.
Desuden er en gruppe bestående af arkitekturmagasinet Conditions, arkitektvirksomheden Terroir og arkitekt Boris Brorman Jensen blevet udvalgt til at udarbejde en publikation, som dels skal dokumentere, men også supplere visionsprojekterne i udstillingen på Arkitekturbiennalen i Venedig med en bredere og dybere belysning af de grønlandske udfordringer og potentialer.
Endelig vil et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og arkitektvirksomhederne CEBRA og Transform blive tilknyttet projektet for gennem et studieforløb med kandidatstuderende fra Arkitektskolen Aarhus at udvikle supplerende projekter og analyser.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato03/10/201128/08/2012

Emneord

  • arkitektur - bæredygtighed - transport - medbestemmelse - Øresundsregionen
  • Arkitekturteori