Haptisk Programmering

Denne ph.d. omhandler udvikling af undervisningsmetoder igennem hvilke arkitekturens form og væsen konstitueres gennem perceptionen – altså gennem alle sanserne. Meget arkitektur udvikles overvejende i den metriske logiks overblik: tegning i plan, snit og opstalt, diagram, koncept eller monokrom modellering som håndstore objekter. På sin vis er disse værktøjer blot arkitekturens alfabet – et internationalt tegnsæt – som repræsenterer en langt mere kompleks og uoverskuelig rigdom af virkelighed. Gennem de metriske repræsentationer begribes proportion, organisering, flow, teknik etc. som arkitekturens rationelle halvdel, men alfabetet egner sig mindre til udvikling af arkitekturens væsen eller oplevelse. Dertil er abstraktionen mellem repræsentationen og det repræsenterede ofte for stor.
Arkitektur opfattes og leves ”indeni” – i perspektivet, i perceptionens verden – med alle sanserne. Arkitekturen taler direkte til os gennem vores kropslige livserfaring. Evnen til forståelse er medfødt, umiddelbart opfattelig, subjektiv, og dog overraskende universel. Omfavnet af virkeligheden kan den associere med vores kropslige erfaringer af materialitet, lys, lyd, lugt og smag – de elementer, der konstituerer arkitekturens atmosfære og væsen. Arkitekturen skal både være objektiv og generel og samtidig subjektiv og fænomenal og det er de to sidstnævnte egenskaber, der knytter den til kunsten og poesien. Med dette projekt undersøges arbejdsmetoder med hvilke arkitekturen udvikles parallelt balancerende mellem det metriske overblik og den sansede erfaring.