Blandede bevægelser i kompositionsplanet

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Blandede bevægelser er et af flere projekter, hvor jeg arbejder med arkitektonisk tilblivelse i udveksling med krop og bevægelse. Spacebody actual virtual, formateret som film, brugte dansens udtryksbevidste krop. Det aktuelle blandede bevægelser arbejder med dagligdagens ’ubevidste kroppe’ og formaterer et arkitektonisk materiale interaktivt gennem gesture-driven-tecnology.  

     

    Projektet henvender sig på en gang arkitektfagligt præcist og kunstnerisk pædagogisk alment.

    Arbejdet afsluttes som interaktiv værk, formateret dels som prototype til arkitektonisk ’computerspil’, dels som en installation af arkitektoniske space-time-tables, hver med sit tektoniske og bevægelsesmæssige udgangspunkt.


    Projekterne indskriver sig en lang tradition der ser kroppen og arkitekturens historier som sammenvævede i skiftende relationer. Sanford Kvinter[1] karakteriserer sådant et skifte, ved at pege fra renæssancens ideale krop reguleret af geometriske figurer vi kender fra Vitruvius, til i dag hvor idealkroppen viger for fx en surfers plastiske bevægelser. Han beskriver surferen netop ikke som en ’første bevæger’ men som en kropsudfoldelse, der midt i strøm og bølger finder opdukkende træk, singulariteter og udfoldninger hun kan interagere og smelte sammen med gennem flydende teknikker.



    [1] Sanford Kwinter, Architectures of Times, The MIT Press 2002



     
    Baggrunden for forskningsprojekterne er denne nutidige krops udfordring af tegningen. Arkitektonisk tilblivelse stiller spørgsmål til en arkitektonisk krops møde med menneskekroppen gennem forskellige måder at håndterer et tegningsmateriale på. Tegningens udforskning af arkitektoniske spørgsmål, på andre niveauer end de direkte bygningsrelaterede, er en særlig udfordring og kompetence, der ligger implicit i arbejdet med kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Blandede bevægelser eksperimenterer med arkitektonisk tegning, ikke primært som repræsentation eller kommunikation, men som et performativt medie der søger at få menneskekroppens væren-i-mediet til at træde operationelt frem. 

     
    2009

    KA, forskningsinstitut 1, praktikforløb blandede bevægelser i kompositionsplanet. Bachelor/studerende Mads Alleslev Larsen og Emil Skibsted Tranæs, timelærere Anna Katrine Hougaard og Maya Lahmy, lektor Henrik Oxvig, professor Carsten Juul Christiansen og lektor Anders Abraham. Materialet publiceres i slutningen af 2009.

    2005-2008

    Blandede bevægelser i kompositionsplanet. Udvikling af teaseren spacewalking i samarbejde med lydkunstner Jacob Kirkegaard og arkitekt spiludvikler Niels Damsgaard.
    StatusIgangværende
    Effektiv start/slut dato30/06/2010 → …

    Finansiering

    • (Intern finansiering)