Birch bark preservation and degradation in the Neolithic passage grave Maglehøj

Beskrivelse

Birkebark er første gang dokumenteret som et konstruktionselement i tørvægge i jætte stuer i 1800-tallet. Til dato er 10 lokaliteter i Danmark og tre i Sydsverige erkendt. Materialet har dog ikke fået meget bevågenhed på trods af
materialets vigtighed til forståelse af den arkitektoniske konstruktion af jættestuer og muligheden for at bruge materialet til C-14 datering. Jættestuen Maglehøj på Stevn er den af de kendte jættestuer med de bedste bevaringsforhold for birkebark. Kulturstyrelsen udførte i 1996 et større dokumentations og restaureringsarbejde i jættestuen. Ved et genbesøg i 2004 blev der slået alarm, da det tydede på, at birkebarken var i en forværret tilstand siden dokumentation i 1996. Nationalmuseet blev inddraget og et større projekt med fokus på klimaforholdene i jættestuen herunder dannelse af kondens og måling af ozon niveauer. Nationalmuseet har i forbindelse med førnævnte klimaprojekt lavet et mindre forstudie af birkebarkens bevaringstilstand vha. lysmikroskopi, SEM og FT-IR spektroskopi. Men da bark er et meget lidt undersøgt materiale i konserveringsmæssig regi og tilmed materialemæssigt adskiller sig meget fra træ, var det ikke muligt at komme til bunds med analyserne i den meget begrænsede projektperiode. Det er derfor vigtigt at konserveringsfaget tilegner sig helt basal viden om materialet, sådan at vi har et bedre grundlag for at yde både passiv og aktiv konservering. Birkebarken fra Maglehøj er meget sprød og smuldrende og der må derfor være sket en nedbrydning af materialet over de 3400 år i højen. Et mere dybdegående studie for at forstå nedbrydningen af barken og dermed det materiale vi står tilbage med som bevaringsproblematik er derfor central. Med det iværksatte forskningsprojekt vil vi udforske Maglehøj materialet nærmere ved hjælp af diverse mikroskopiske og spektroskopiske metoder med ny-fældet birkebark som reference.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/08/201731/12/2019