Projektdetaljer

Beskrivelse

Om projektet
´Beyond Boundaries: Asger Jorns Vægmalerier i Havanna´ er et kunstnerisk udviklingsprojekt baseret på kunstnerens arbejde i Cuba udført af et hold af forskere fra Arkitektskolen Aarhus. I løbet af en uge i 1968 malede Jorn næsten samtlige indvendige flader af Archive of the Revolutions, en nationaliseret neoklassicistisk bankbygning fra 1950erner. Dette resulterede i ni vægmalerier, en
trappe og nogle søjler. I løbet af processen delte tidligere revolutionære deres erfaringer med Jorn. Disse erfaringer transformerede Jorn kategorisk til en verden af billeder. Indeværende projekt foreslår en interaktiv installation som kan præsenteres på såvel Fábrica de Arte Cubano (Havana) og Museum Jorn (Silkeborg). Hvilket vil tillade et bredere publikum at opleve og læse om kunstværkerene. Installation udgøres af et netværk af finmaskede stoffer som planlægges ophængt i rummet, hvorpå
billeder og tekst projiceres. Det projicerede er et direkte resultat af point cloud laserscanninger af Jorns vægmalerier i arkivet (erhvervet i 2019). Det udgør en kollage sammen med kunstnerens egne tekster, interviews med lokale som overværede kunstnerens maleproces samt forskelligt trykt materiale indsamlet af Jorn som nu findes i Museum Jorns arkiv, som f.eks. tidsskifter, plakater og løbesedler. Den visuelle del af installationerne komplementeres af lydoptagelser optaget i og omkring
stedet hvor de oprindelige malerier var placeret. Bevægelsesfølsomme sensorer guider det projicerede og giver de besøgende en oplevelse af foranderlighed samtidig med at der skabes forskellige intensiteter gennem den rumlige kollage af rum, billeder og tekst. Når der for eksempel ikke er nogen der bevæger sig i zonerne, vil det projicerede være mere roligt, maleriernes farver og kompositioner vil fremstå mindre intenst samtidig med at det projicerede vil opleves som hurtigere, mere animeret og levende, når de besøgende interagerer fysisk med værkerne.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/02/202001/10/2021