Arkitektur, krop og rum

Projektdetaljer

Beskrivelse

 
Arkitektur, krop og rum
Nye rum til den bløde idræt
 
Projektets baggrund, målsætning og rammer.
Forskningsprojektet udføres ved Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 3, ved Center for Idræt og Arkitektur med lektor, arkitekt m.a.a. Karin Skousbøll som ansvarshavende i tæt samarbejde med forskningsassistent, arkitekt m.a.a. Helle Bøcken Wikke.
 
Mere end hver anden voksen dansker dyrker i dag idræt og lige så mange kvinder som mænd er aktive til forskel fra situationen for 40 år siden hvor dobbelt så mange mænd som kvinder dyrkede idræt. Alle vil gerne have funktionelle, smukke og inspirerende rum som passer til den/de givne kropslige udfoldelser. Men der er forskel på de to køns foretrukne idrætsformer - hvor mænds top-ti i sport er: løb, gang, fodbold, badminton, fitness, bowling, svømning, cykelsport, basket- og volleyball, hockey og tennis foretrækker kvinderne gymnastik/aerobic og rytmisk gymnastik, pilates, gang, jogging/motionsløb, svømning, fitness/vægttræning, alle former for dans og yoga samt badminton. Kun denne sidste sportsgren dyrkes bedst i en traditionel idrætshal, men selv badminton og tennis er også på vej ud i nye spilformer som kan udfoldes i andre rumligheder. Andre nye atletik og motionsformer under udvikling vil stille nye krav til de arkitektoniske rammer.
 
Specielt har de mere bløde idrætsformer - som mange kvinder foretrækker - oftest trange kår i standard-hallernes rum og miljø. De eksisterende skolegymnastiksale, sportsanlæg, klubber, træningscentre osv. bliver godt nok brugt procentvis ret ligeligt af mænd og kvinder, men primært med henblik på konkurrenceidræt og fysisk styrketræning, mens de mere "bløde" idrætsformer som yoga, rytmisk gymnastik og dans i stor udstrækning må tage til takke med arkitektoniske rammer som er møntet på helt andre former for kropsmotion. Et sanseligt samspil mellem aktivitet og rum savnes....
 
Projekt Arkitektur Krop og Rum fokuserer på, hvorledes den arkitektoniske udformning i højere grad kan bringe sanserne i spil i rum for bevægelse og dermed skabe bedre og mere oplevelsesrige rum til de bløde idrætsformer. Gennem beskrivelse og analyser af forskellige udvalgte internationale eksempler på sådanne rum ønsker vi at fremme udviklingen af en større
flerfoldighed i udformningen af idræts- og motionsrum i DK. 
 
Målgruppen er brugere og beslutningstagere i kommuner, idrætsorganisationer, klubber etc.
- og tanken er at vise, at det er vigtigt at åbne for flere muligheder, hvis hele idrætsfeltet og begge køn skal tilgodeses. Ofte er netop inspirationen til at tænke anderledes gennem gode visioner og eksempler man kan se på og diskutere, vejen til at bryde med traditioner og de gængse måder.   
                                              
Projektets afsæt
Forskningsprojektet har taget sit afsæt i denne problemstilling ud fra den kendsgerning at Lokale og Anlægsfonden, LoA, siden januar 2005 har haft det som særligt indsatsområde at udvikle idrætsfaciliteter til glæde for begge køn. Det resulterede dels i nedsættelsen af en tværfaglig arbejdsgruppe 2005 og efterfølgende i en undersøgelse bestilt af LoA og gennemført 2006 af Cand. Psyk. Kirsten Kaya Roessler og cand.scient i idræt, Marie Overbye, ved Syddansk Universitet. Undersøgelses-rapporten hedder: "Kvinder og Mænd i Idrættens rum", og er baseret på en serie kvalitetsinterviews af 758 Q og 259 M idræts- og motionsaktive voksne over 18 - se http://www.loa-fonden.dk/. Videre blev arbejdet og problemstillingen fulgte op i nr. 13 i LoA's skriftrække: "Arkitektur, Kvinder og Idræt" forfattet af cand.scient Laura Munch, arkitekt m.a.a. Mette Mogensen og cand.psyk. Kirsten Kaya Roessler.
 
I begge publikationer står "køn" i centrum og hovedvægten er lagt på kvindernes henholdsvis positive og negative oplevelser af indendørs- og udendørs anlæg. Der er en tydelig forskel hos mænd og kvinder i forventninger til faciliteterne og i holdninger til, hvad det er der skaber den gode idrætsoplevelse. Og tilsvarende til hvad der opleves som barrierer for at være idrætsaktiv.
 
LoA ser derfor opgaven for fremtidens idrætsbygherrer som todelt:
Skabe rammer som understøtter de idrætsvalg som mange kvinder har: gymnastik, fitness, aerobic, dans, yoga o.l.  Byggerierne skal stemningsmæssigt og socialt imødekomme den måde, både mænd og kvinder bruger idrætsanlæggene på.
 
Der har ikke hidtil været større opmærksomhed på området - dermed heller ikke megen viden og erfaring. Publikationen samler fondens indhøstede viden 2005-7 og er ment som en hjælp til idrætsbyggeri til glæde for alle parter! ( Arkitektur, Kvinder og Idræt, 2007, p. 5)
 
Visionen med projektet og den resulterende bog - arbejdsmetoder og disposition
Projekt Arkitektur, Krop og Rum tager tråden op og fortsætter her (efter aftale mellem LoA og Center for Idræt og Arkitektur) med - på internationalt plan - at analysere og sammenfatte en række meget forskellige gode eksempler på nye former for aktivitets- og bevægelsesrum - rum som i deres karakter og oplevelsesmæssige indhold i højere grad passer til de idrætsvalg som ikke trives optimalt i almindelige sportshaller. Nye former for kropskultur kræver nye omgivelser.
 
Danmark har heldigvis også gennem den seneste årrække fået eksempler på interessante nye former for haller og multifunktionelle komplekser samt anlæg til specifikke f.eks. bade- og maritime formål, men interessefeltet og behovet er langt større. Det politiske fokus på sundhed og den samfundsmæssige udvikling gør det tydeligt at der i de kommende år må investeres stort og bredt i anlæg der kan appellere til alle og rumme mange slags kropslig udfoldelse - organiseret som uorganiseret.
 
Projektet diskuterer æstetikkens betydning i forhold til rum for idræt og bevægelse - æstetik defineret som den kundskab der tilegnes gennem sanserne. Vi ved at netop stimulationen af og samspillet mellem vore sanser er en vigtig faktor for velbefindendet og en god relation mellem kroppen og de omgivende fysiske rumligheder. Det er ikke tilfældigt at wellness-begrebet vinder indpas! - selv om det repræsenterer en særlig niche i feltet af tilbud indikerer det at behovet for "forkælelse" af krop og sind er voksende.
 
Projektets 3 faser (svarende til den resulterende bogs 3 dele) består af:
DEL 1. Afsøgning af det internationale felt for interessante og forskelligartede bud på rum til specielt de blødere idrætsformer. Der er arbejdet med projekter dels placeret i tætte urbane sammenhænge og som led i kvarterløftsprocesser og dels anlæg med en mere landskabelig kontekst. Gennem beskrivende analyser og sammenligninger er udvalgt en række af eksempler som hver for sig repræsenterer vigtige udsagn om de rumlige og arkitektoniske visioner der ligger til grund for projekterne. Der er set på såvel de større hovedrum som bruges til øvelser og "performance" som på de mere sekundære rum til omklædning, hygiejne, service og sociale aktiviteter - idet den sidste kategori ofte behandles mindre innovativt og omsorgsfuldt. Alligevel peger ovennævnte undersøgelse på at netop disse forhold har stor betydning.
Hertil undersøgelse af og redegørelse for baggrunden for idrætsarkitekturens tradition for at fokusere på de gængse sports- og gymnastikhalsformer sat i relation til de aktuelle behov.
 
DEL 2. Dyberegående analyse og beskrivelse af de elementer som har betydning for kroppens rumlige oplevelse og stimuleringen af de enkelte sansningsfelter:
Den kontekstuelle sammenhæng urbant / landskabeligt - mellem inde/ude - privat/off. -
Det funktionelle - program og fleksibilitet etc. - foranderlighed
Det fænomenologiske og sanselige:
Det visuelle: lys - dagslys / kunstlys i samspil med form, farver og grafik
Det auditive: lydbilledet og særlige akustiske tiltag, hvor de er registreret / beskrevet
Det taktile og haptiske: materialebehandling, stofligheden / det taktile
Det kinestetiske og  basis-orienterende
Det olfaktoriske
 
Gennem denne proces er der sket en selektering mellem eksempler som udmærker sig særligt
på ét eller nogle få af disse områder og de eksempler som mere generelt byder ind med en høj kvalitet, visioner og mange former for inspiration. Dette er naturligvis en forholdsvis subjektiv vurdering som mellem de to forfattere ofte har vist sig at være en vanskelig men frugtbar proces.  
De mere specifikke projekter er brugt som illustration til afsnittene om de forskellige tema-områder i del II.
 
DEL 3. Omhandler det udvalg vi har gjort af 15 projekter, der på rigtigt mange områder viser nye veje. Projekterne gennemgås her mere indgående og der redegøres med planer, snit og illustrationer for den kontekstuelle sammenhæng, rummenes skala, funktion og karakter og der foretages en sammenfattende vurdering som baserer sig på besøg/ dialog /korrespondance med de respektive arkitekter.
 
Endelig udarbejdes en epilog som konkluderer nogle hovedtræk og erfaringer fra projektet.
 
 
 
 
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/08/200708/04/2010

Finansiering

  • Arkitektur, Krop og Rum
  • Arkitektur, Krop og Rum: kr 375,00
  • Arkitektur, Krop og Rum: kr 1.095,00
  • Arkitektur, Krop og Rum: kr 562,50
  • Arkitektur, Krop og Rum: kr 1.965,00

Emneord

  • arkitektur krop og rum
  • sanser og rum
  • rum´til 'bløde' idrætsformer