Arkitekter i spil

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Arkitekter i spil.
    Har til formål som forskningsprojekt kritisk at vurdere og dokumentere arkitekters/arkitektstuderendes deltagelse i, udbytte af og bidrag til den i dag i ”Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning”  DADIU formaliserede uddannelse.
    Uddannelsen forløber i et samarbejde mellem 10 forskellige universiteter og kunstskoler og forløber som en overbygning eller nærmere sidebygning på de enkelte specifikt faglige uddannelser.
    Der er forventning om at projektet vil kunne udpege nogle studie- og forskningsfelter der vil kunne virke tilbage på udviklingen af de elementer i arkitektuddannelsen der speciel handler om at skabe, opleve og formidle arkitektur som rum, rumforløb, lys og materialitet i det virtuelle rum.
    Baggrunden for projektet er erfaringer fra tidligere gennemførte woorkshops og forskningsprojekter der har haft fokus på de arbejds-/studieprocesser vor brugen af de digitale medier har kunnet berige de arkitektoniske projekters udvikling.
    Delprojekt  af "digital form" / Computeren som redskab i arkitektstudiet.
    Formålet med "digital form" er at etablere et grundlag for studiemæssig anvendelse af informationsteknologi direkte i forbindelse med løsning af studieopgaver, så arbejdet med de digitale redskaber kan foregå på samme kreative og eksperimenterende vis, som ved anvendelse af de traditionelle arkitektfaglige metoder.
    Ud over egne erfaringer er sigtet, i høj grad at bygge på andres erfaringer, idet vi vil vurdere hvordan disse kan udnyttes i den form for projektorienteret kunstnerisk uddannelse, vi praktiserer på Kunstakademiets Arkitektskole.
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/09/200801/09/2011

    Finansiering

    • (Intern finansiering)

    Emneord

    • spilarkitektur
    • arbejdsproces
    • arkitektonisk repræsentation
    • inteaktivitet