Erik Hansen-Hansen

Hansen-Hansen, Erik (2020). User-generated fashion imagery: Sisters are doing it for themselves, 3 aug. 2020, Proceedings of the 22nd DMI: Academic Design Management Conference: Impact the Future by Design. Cambridge, MA: DMI, Design Management Institute, (Pp.1077 - 1096).

Hansen-Hansen, Erik (2016). Det succesfulde entreprenørskab: big business i dansk mode. In Dybdahl, L (ed). Dansk Design Nu.  første udg. København: Strandberg Publishing A/S (Pp 94 - 103).

Hansen-Hansen, Erik (2014). Flagship Stores as Fashion Service Design. Proceedings of the 19th DMI International Design Management Research Conference: Design Management in an Era of Disruption. Bohemia, E. (Ed). Boston, US: DMI, Design Management Institute. (Pp 601-624).

Engholm, Ida & Hansen-Hansen, Erik (2013). The fashion blog as genre: Between user- driven bricolage design and the reproduction of established fashion system. 10 sep. 2013, in: Digital Creativity. published online , 2013 (Pp. 1-15). 

Interesseområder:

Luksusmode, immaterielle værdier, modebranding, kulturøkonomi, netværksøkonomi, visuel kommunikation, kønsforskelle, evolutionær psykologi, naturlig selektion, seksuel selektion, skønhed, status, modefotografi, modemagasiner, modeshows, flagship stores, logotasker, fotomodeller, globale modebyer, global supply chain management, textile-apparal pipeline, entrepreneurship, Design Management, design-led innovation, forbrugerkultur, Austrian Economics, netværks- og kompleksitetsteori, æstetisk kommunikation.

Igangværende forskningsprojekt:

Luksusmoden og de globale kontrolbyer.

Forskningsprojektet falder i forlængelse af min Ph.d.-afhandling ‘Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien’ indleveret i slutningen af 2007 og forsvaret i maj 2008. Den globale luksusmode er stilistisk dagsordensættende for det meste af verdens modeindustri, ikke mindst på grund af hovedaktørernes økonomiske performance og deres produkters massive globale eftertragtethed. I min Ph.d.-afhandling analyserede jeg omstruktureringen af den globale luksusmode der fandt sted i slutningen af 1980’erne og fremad. Inspireret af Saskia Sassens (2001) sociologiske analyser af post-industrielle omstruktureringer i New York, London og Tokyo definerede jeg begrebet ‘de globale modekontrolbyer’ og viste at disse byer har en central betydning for luksusmodens udbredelse og funktion. Men da Ph.d.-afhandlingen især drejede sig om overordnede modeaspekter, det historiske modehad, kvindelig forskønnelse, biologisk kønsforskel og luksusmodens sammenhæng med netværksøkonomi, berørte jeg kun kontrolbyerne perifert.

Derfor arbejder jeg nu videre med dette modeområde, som jeg anser for at være højaktuelt, men endnu kun begrænset videnskabeligt behandlet. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan aktiviteterne i de globale modekontrolbyer påvirker den nutidige luksusmodens tilblivelse. Med luksusmode henvises der til globalt eftertragtet og udbredt mode der konkurrerer indenfor modens øvre priskategorier og som er æstetisk dagsordensættende for meget af den samlede modeindustri. Forskningsprojektets overordnede formål er således at analysere luksusmode gennem de globale modekontrolbyers påvirkninger. Undersøgelsen er afgrænset til et specifikt fokus på kvindemode og to markante fænomener, henholdsvis flagship stores og logo-tasker.

 
De fem centrale modekontrolbyer i dag er Paris, Tokyo, New York, London og Milano, men byer som Los Angeles, Hong Kong, Moskva, Seul og Shanghai er også ved at opnå stærk betydning for luksusmodens globale dominans og bør derfor også medtænkes. Jeg definerer en modekontrolby som et knudepunkt for strømme af modens globale informationer, beslutninger, kapital og arbejdskraft, og den har en høj koncentration af de mest vækstfulde og værdiskabende modeaktiviteter (design, salg, medier, markedsføring, branding, finansiering, forbrug mv.). Byerne, der alle har individuelle særtræk, indgår i transnationale netværksrelationer med hinanden. Forskningsprojektet undersøger hvordan disse forskellige modekontrolbyer indvirker på luksusmoden. Kontrolbyerne bidrager på forskellige måder til luksusmodens samlede værdi: F.eks. begærsudbredelse / opretholdelse, kontrol, design, salg og medieeksponering. Nogle byer påvirker modens konkrete indtjening i kraft af deres størrelser og kulturelle traditioner for luksusforbrug (der sker en stor gennemstrømning af fysiske vare), nogle byer har gennem deres stærke koncentration af dagsordensættende modemedier stor indflydelse på luksusmodens mediegennemslagskraft, nogle byer har placeret sig som centrale knudepunkter for modeopvisninger, osv.

Forelæsninger og undervisning:

Minor Design Business and Strategy, KADK og CBS, efterårssemester 2015, 2016 og 2017. 

Forelæsninger: 
* En stor mængde forelæsninger, emner som Design Management, entrepreneurship, Service Design, luxury and fashion business, New Product Development, designværdier, 

Masteruddannelsen, KADK  2012 dec – 

Forelæsninger:

* En stor mængde forelæsninger, emner som akademisk metode, videnskabsteori, bæredygtighed, værdi, æstetik, designroller, branding, design management, innovation og meget mere.

Masteruddannelsen, Danish Centre for Design Research 2011 sep – 2012 nov

Forelæsninger:

* Designroller i det 20. Århundrede

* Hvad er design? Designproblemer og løsninger

* Selvledelse og det personlige lederskab

* Værdi i design

* Modeskift som en særlig æstetik

* Designsemantik ifølge Krippendorff

* Fra Gesamtkunstwerk til flagship stores

* Introduktion til branding og design

* Introduktion til Design Management

* Entrepreneurship og design-innovation

* Design og bæredygtighedsproblematikker

Gæsteforelæsninger på London Metropolitan University (Course in Creative Businesses) feb 2012:

* Business Cycle Theory in Austrian Economics (1,5 timer)

* Luxury fashion (1,5 timer)

Gæsteforelæsninger på Folkeuniversitetet feb 2012:

* Luksusmode og oplevelsesøkonomi

Masteruddannelsen, Danish Centre for Design Research 2010 feb – 2011 apr

Forelæsninger:

* Design og innovation: entrepreneurship, invention, innovation

* Krippendorf

* Naomi Klein og forbrugerkulturskritik

* Netværks- og kompleksitetsteori versus Netværksøkonomi

* Bæredygtighed og design  

* Innovation gennem design

* Skriftlig argumentation: Referencer og notation

 Gæsteforelæsning på DIS - Danish Institute for Study Abroad 8. feb 2011:

* Introduction to fashion (1,5 timer)

Gæsteforelæsninger på London Metropolitan University (Course in Creative Businesses) feb 2011:

* Introduction to Austrian Economics (1,5 timer)

* Luxury business (1,5 timer)

Gæsteforelæsning 'Introduction to Austrian Economics' på London Metropolitan University (Course in Creative Businesses) 2010 feb  

Tilrettelæggelse af eget 10 ugers undervisningsmodul for DKDS overbygningsstuderende ‘The Design Theory Thesis’, herunder udvælgelse af pensum, kompendietekster, egne forelæsninger, gruppevejledningssessioner, enkeltpersonsvejledning og eksaminering, 2009 nov – 2010 februar  

Tilrettelæggelse af eget 5 ugers undervisningsmodul for DKDS overbygnings- og grunduddannelsesstuderende, ‘Fashion inquieries’, herunder udvælgelse af pensum, kompendietekster, egne forelæsninger, gruppevejledningssessioner, enkeltpersonsvejledning og eksaminering, november 2009 nov – december 2009.

Forelæsninger:

* Hvad er mode? Social logik, udskiftninger og kulturindustri

* De implicitte idealer: Fra Marx og Menger til Haug og Hayek – et historisk rids.

* Modeæsteticering og modens medier

* Luksusmode  

Ekstern Lektor (vikariat) på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, overbygningsstuderende. Tilrettelæggelse af 11. undervisningsgange, herunder udvælgelse af pensum, kompendietekster, egne forelæsninger, vejledning og eksaminering i efterårssemesteret af ‘KA-tilvalg Designkultur: proces, historie, teori’, september - februar 2010.

Forelæsninger:

* Introduktion: Design og det udvidede designbegreb

* Politik og økonomi: Idealer/ideologier bag designkritikken

* Forbrugerkultur, æsteticering, immaterialitet, Post-industrialisering

* Popdesign og Postmodernisme

* Designanalyse Design og emotion

* Moden: social logik, udskiftninger og kulturindustri

* Design og bæredygtighed  

To forelæsninger på TEKO ‘Hvad er mode?’ og ‘What is fashion?’, 16.4.2009  

To forelæsninger om 'Mode set i et biologisk perspektiv' for Senioruniversitetet i Værløse, 24.11.2008 og 27.11.2008  

Forelæsning på KARCH om ’Modedesign’ for arkitektskolens 3. årsstuderende i modulet ’Kultur og Kommunikation 1: Design’. 29.10.2008  

Afholdelse af såkaldte ‘the-saloner’ af ca. 2 timers varighed for studerende på DKDS Beklædningslinjen, hvor jeg foreviste film om mode. Efterfølgende svarede jeg på spørgsmål om filmene og faciliterede diskussioner. 23.09.2008, 21.10.2008, 18.11.2008, 16.12.2008  

Forelæsning ’Mode som fænomen, trends og deres opståen’ DKDS i forbindelse med visuel identitetsprojekt for 5. og 9. semester Kommunikation, 22.09.2008  

Forelæsning ‘Strategier og Branding i luksusprodukter’ for 5. semester for Industriel Design, Beklædnings Design og Tekstil Design i Modulet ‘Tema: Design Strategier’. 08.09.2008  

Forelæsning ’Modeluner, forbrugerbegær, netværkseffekter’ og efterfølgende seminar for IKEA Tekstildesignere, 25.02.2008  

Underviser og medtilrettelægger på Masteruddannelsen, Danish Centre for Design Research, herunder vejledning af studerende både i forløbet og af deres kandidatafhandlinger samt specialeeksaminering, januar 2008 jan – september 2009.

Forelæsninger:

* Krippendorf

* Baudrillard og forbrugersamfundet

* Modeæsteticering

* Emotion

* Luksusmode

* Netværks- og kompleksitetsteori

Udtalelser:

Under fanbladet Aktiviteter følger et udvalg af mine nyelige udtalelser i diverse medier. Jeg har ofte foretaget såkaldte 'politisk ukorrekte' udtalelser, hvor jeg antyder, at der er en klar biologisk komponent i meget modeadfærd. Nogen gange skærer medierne mine holdninger noget skarpt, f.eks. at jeg skulle påstå, at kvinder er biologisk disponeret til at købe modetasker. Dette har intet med min konkrete forskning at gøre. Min overordnede position, som delvis er skabt på baggrund af biologisk og evolutionær psykologisk teori, er at kønsforskel ikke alene er en social konstruktion, der eksisterer forskellige nedarvede adfærdsforskelle mellem mænd og kvinder. Dette er ganske veldokumenteret inden for meget biologisk/neurokemisk/evolutionær psykologisk forskning, men det er desværre blevet noget af et tabu i dag; især inden for det humanistiske felt, hvor man i de sidste små 50 år har favoriseret en mere eller mindre lukket socialkonstruktivisme evt. kombineret med en politisk/ideologisk marxistisk-feministisk vinkel.

Min påstand i den forbindelse er, at kvinder har meget mere at vinde end mænd ved at iscenesætte deres overflade fysisk attraktivt, fordi ungdommelighed og skønhed (og evt. også 'tegn' der signalerer erotik eller kønsforskel) er meget højt værdisat af mænd, når det drejer sig om seksuel attraktion (Inden for den homoseksuelle økonomi vil mænd derimod i meget højere grad kunne anvende deres fysiske overflade som stærkt aktiv). Herved siger jeg ikke, at udseende ikke betyder noget for mænd, eller at alt i moden drejer sig om seksuel attraktion. Men jeg påstår, at en af de væsentligste grunde til at kvinder går så meget op i mode og skønhed i dag er, at det virker for dem. Dette har blandt andet at gøre med biologisk kønsforskel: Hunnerne er en seksuel mangelvare i det mest af pattedyrsarten, de er så at sige sexobjekter for alle hannerne (de heteroseksuelle af slagen). I menneskearten har kvinder siden tidernes morgen kunne anvende denne kønsforskel til at opnå privilegier, alt efter hvor meget et samfund tillod personlig kvindelig autonomi. Kvindelig ungdommelighed og skønhed, altså noget der kan aflæses på overfladen, er meget vigtige parametre for mænd i deres valg af partner; for kvinder er det ikke tilfældet i nær samme grad. Kvinders basale parringspsykologi er stærkt disponeret mod at lede efter ressourcer i deres mænd, hvorfor status er altafgørende for mænd.

Man vil sagtens kunne forestille sig samfund, hvor der hersker en modsat relation til personlig iscenesættelse: Hvis mænd i et samfund er i stand til klart at signalere status gennem personlig udsmykning, og kvinder i sådan samfund vil kunne udøve en vælgerrolle, da vil mænd sandsynligvis bruge stor energi på at iscenesætte sig. Men denne iscenesættelse vil være drevet ud fra en anden logik. Set fra et evolutionært teoretisk perspektiv, vil mænd næppe nogensinde få noget ud af blot at signalere skønhed, sexlyst og ungdom, da det ikke er vigtige parringsparametre for kvinderne.