Vi foreslår en model, som kan vælte siloerne og gøre byggeriet bæredygtigt

Presse/medie

Beskrivelse

Debatindlæg vedr. Grøn omstilling i byggeriet.

Emne

Byggeriets miljøaftryk, forskning i bæredygtige materialer og nye modeller til at analysere bygningers konstruktioner og arkitektur.

Der er to centrale begreber i den nye model:

Det ene – tektonik – vedrører bygningers ’konstruktion’ og det ’at konstruere’ i arkitektur. Tektonik kan således være et stærkt redskab til at styre ressourceforbruget i byggeriet og dets miljøpåvirkninger. Desuden kan tektonik anvendes til analyse af bygninger, som arkitektoniske og kulturelle manifestationer. Det andet – økologi – henviser til naturens systemer. Økologi refererer også til strukturer, der beskriver organismers indbyrdes afhængigheder, livscyklusscenarier og de måder, som materialernes egenskaber fremtræder på.

Det nye analyseredskab samler på den måde fagområderne tektonik, bygningskonstruktion, miljøvurdering og levetidsscenarier og muliggør en helhedsorienteret model til analyse af, hvordan bygninger påvirker og interagerer med vores naturgrundlag og mere generelle samfundsbehov.

Periode21 feb. 2019

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelVi foreslår en model, som kan vælte siloerne og gøre byggeriet bæredygtigt
    Grad af anerkendelseNational
    Mediets navn/udløbPolitiken, Byrum
    MedietypeTryk
    Varighed/længde/størrelse1.180 ord
    Land/OmrådeDanmark
    Dato21/02/2019
    BeskrivelseDebatindlæg vedr. byggeriets miljøaftryk.
    Der er brug for et helt nyt perspektiv og radikalt nye modeller til at forstå verden, hvis omstillingen skal lykkes. Ellers fortsætter vi med at tale om forandring og handle, som vi plejer.

    Inden for byggeriet betyder det, at vi har brug for at forstå byggesektorens samlede aftryk på vores omgivelser bedre, end vi gør i dag. Forskning, og radikalt nye modeller til forståelse af den samlede belastning på tværs af opførelse, drift og nedrivning kan hjælpe os på vej. Sagen er, at vores nuværende modeller ikke slår til, når vi skal overskue kompleksiteten i byggeriets reelle aftryk på vores omgivelser. Derfor har vi brug for et radikalt opgør med vores forståelse af sektoren, hvis den grønne omstilling for alvor skal batte noget. Vi har brug for en ny forståelsesramme, som gør det muligt retvisende at vurdere, om en løsning er bæredygtig.

    Gode kræfter på tværs af de danske forskningsinstitutioner og parter i branchen arbejder i disse år på højtryk med at skabe modeller, der kan håndtere byggeriets kompleksitet og give viden om bygninger i et livscyklus- og totalværdiperspektiv. På Kunstakademiets Arkitektskole i forskningscentret Cinark arbejder vi lige nu på en model, 'Radikal tektonik', der går et skridt videre end tidligere modeller i forhold til at forstå bygninger som bestående af både biologiske, teknologiske og kulturelle systemer.

    Den står på skuldrene af tidligere forskning i bæredygtige materialer, byggeteknik og fremstillingsformer på tværs af industri og håndværk.
    Producer/forfatterAnne Beim & Natalie Mosin
    URLhttps://politikenbyrum.dk/Debat/art7048253/Vi-foresl%C3%A5r-en-model-som-kan-v%C3%A6lte-siloerne-og-g%C3%B8re-byggeriet-b%C3%A6redygtigt
    PersonerAnne Beim, Natalie Mossin

Emneord

  • økologi
  • Tektonik
  • Bæredygtige materialer
  • konstruktion