Ryk sammen!: P1 Formiddag 29. november 2010 kl. 09:09 på P1

Presse/medie

Beskrivelse

Enfamiliehuse er et hit blandt danske familier. Der er god plads, og der er ofte en have, hvor ungerne kan boltre sig, men husene er samtidig et stort problem for samfundet.

Energiforbruget til opvarmning og nedkøling af enkeltstående huse er langt større end for bygninger med lejligheder. Desuden optager enfamiliehuse jord, som kunne anvendes til at brødføde en voksende befolkning, og familien skal bruge langt mere energi til transport, end hvis de boede centralt.

- Danskerne er det folk i verden, der bruger flest kvadratmeter pr. indbygger. Vi bruger mere plads end amerikanerne og det kom bag på mig. Det fik mig til at studse, fordi vi er jo sådan et lille bitte land, vi har jo ikke de store vidder og alligevel har vi så meget plads omkring os, siger Anne Beim, formand for Arkitekturudvalget i Statens Kunstfond.

Tendensen er at jo flere penge vi får, jo større skal vores bolig også være. Men et stort hus skal rengøres og vedligeholdes og det tager tid, energi og penge fra andre ting. Anne Beim stiller derfor spørgsmålstegn ved det hensigtmæssige i den måde vi bor på og opfordrer os i stedet til at rykke sammen, når hun samtaler med Poul Friis.

Emne

Om bæredygtig bosætning og bygningsudforming

Periode29 nov. 2010

Mediebidrag

1

Mediebidrag

Emneord

  • bæredygtighed
  • formidling
  • ressourceforvaltning
  • energiforbrug
  • bosætninng
  • boformer