Udstilling af ph.d. projektet "Den animerede bygning"

Beskrivelse

Udstillingen præsenterede en Ph. D.- afhandling udført af arkitekt Peter Bertram på Kunstakademiets arkitektskole 2005-2008. Afhandlingen er gennemført som et kunstnerisk udviklingsarbejde og forbinder således et tekstligt materiale med udviklingen af tegninger og arkitekturmodeller.

Afhandlingens grundlæggende spørgsmål er på hvilken måde, man kan udtale sig om regler for en eksperimentel praksis i relationen mellem et skabende begrebsligt arbejde og et arbejde med de arkitektoniske medier. Hvordan udtaler man sig om forhold, der gælder på tværs af den enkelte situation, men som alligevel vedrører skabelsen af den singulære komposition? Projektet problematiserer således forholdet mellem det videnskabelige krav om en generel metode over for den kunstneriske proces og dens singularitet. Da man altid kommer efter begivenheden, kan det ikke lade sig gøre at foregribe den. Eller sagt med andre ord: man kan ikke planlægge forskellen. En planlagt forskel er blot en variation af noget man vidste i forvejen. Hvis den videnskabelige metode typisk vil tilstræbe målbarhed og søge at beskrive en procesmodel friholdt fra det enkelte forløb, bør metoden derfor indtage en anden placering i den kunstneriske proces. Afhandlingen forsøger at beskrive såvel en metode, som en særlig rolle for teknikken og mere generelt redskaberne, der undslipper reproduktionens fælde. Den søger således at placere sig i forhold til den løbende diskussion af forskningens karakter og rolle i en arkitektonisk sammenhæng.

Da afhandlingen primært udvikles i relationen mellem et begrebsligt arbejde på den ene side og udviklingen af tegningerne og modeller på den anden, er dens ambition endvidere at indkredse en række problemstillinger, der antages at være vigtige i en undervisningsmæssig sammenhæng. Det anses som en afgørende problemstilling i den sammenhæng, at man kan udtale sig præcist om forskellen mellem en proces, der er problemløsende, og hvis resultat derfor kan måles mere direkte, og en proces der opererer uden et klart mål. Hvor beskrivelsen af den sidste ofte er overladt til vage formuleringer, er synspunktet, at præcisionen netop ikke skal søges i forbindelse med en vurdering af processen som løsning men skal findes i den måde, hvorpå processen opfinder et problem. Det er kun i den forstand, at man kan beskrive en række forhold præcist, der ikke leder til en forbedret kontrol af dens forløb. Det er med andre ord et forsøg på at definere regler for eksperimentets kunst.

Udstillingen viste såvel de vigtigste tegninger og modeller, som den præsenterer tekstmæssige uddrag. De to sider præsenteres i samme rum som to niveauer i afhandlingens samlede materiale.