Tegning er nu.

Beskrivelse

Denne tekst analyserer et citat af Henri Michaux om den kunstneriske skabelsesakt med henblik på at undersøge tegning som artikulation. Hvad sker der med det, vi forstår som subjektet i denne akt, hvilken betydning har det for vores forestilling om linearitet, og er der noget modstandspotentiale i denne forestilling? Citatet nærlæses som et stykke litteratur og sættes derefter i relation til Giorgio Agambens begreb infans, som beskriver hvad der sker, hvor det sprogløse (væsen) får sprog. Tegning bliver derigennem defineret som subjektets stadige tilblivelse gennem sproget. En stadig tilblivelse er en betoning af nuet, og nuet er udenfor kontrol. Det foreslås derfor i perspektiveringen, at det egentlige modstandspotentiale ligger i nuet kontra lineariteten frem for ikke-lineariteten kontra lineariteten, og at der derfor er modstandspotentiale i de kunstformer, der i særlig grad undersøger nuet.